Nyheder

Glamour på TV3 Play

tv3play androidSoaps – eller sæbeoperaer – har altid haft en stor stjerne hos seerne i Danmark. Og der var nærmest landesorg, da tv-serien Glamour i 2012/2013 blev taget af plakaten på dansk tv. Men nu kan fans af den amerikanske serie glæde sig til at TV3 Play fra 11. maj som de første begynder at sende serien som stream. Og det sker i både Danmark, Sverige og Norge.

Glamour (den engelske titel er The Bold and the Beautiful) er en amerikansk tv-serie, der har kørt mere end 25 år på amerikansk tv. Serien startede i 1987 på CBS i USA, og i 1990 havde den premiere på Kanal 2 i Danmark. Siden er serien vist på flere kanaler.

Serien handler meget enkelt om to konkurrerende modefirmaer, Forrester og Spectra. Og ikke mindst de to mode-familiers indbyrdes intriger. Forrester familien er hovedpersonerne i serien. Familien består af Eric Forrester og Stephanie Forrester der grundlagde familiefirmaet. De har sønnerne Ridge Forrester og Thorne Forrester og døtrene Kristen Forrester og Felicia Forrester. Alle er involveret i modebranchen.

Når TV3 Play kommer ind i serien på mandag, er situationen den, at på Thomas’ forespørgsel, vender Eric endelig tilbage til Forrester Creations. Katie er ulykkelig og bekymret fordi hun ikke føler sig en god mor. Brooke længes efter Ridge og beder ham om, at vende hjem for at give hende en chance mere. Og moderen Stephanie er angiveligt døende.

Danmark og Italien er de to lande hvor serien i sin tid nåede størst udenlandsk popularitet, og derfor tror TV3 på, at serien vil få en fornem modtagelse på Play, som er det eneste sted, danske seere nu kan se serien på en streamingstjeneste. TV3 Play starter – for feinschmakere – fra og med afsnit 6430.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard