Den normale maj-rundtur gennem det italienske er blevet flyttet til oktober. Den næste Grand Tour, Giro d’Italia, der køres fra 3. – 25. oktober. Løbet var oprindeligt planlagt til at starte 9. maj med tre etaper i Ungarn og skulle afsluttes 31. maj i Milano. De tre etaper i Ungarn er flyttet til Italien.
Det smukke italienske etapeløb kan i Danmark ses på Dplay uden reklameafbrydelser og på Kanal 5 og Eurosport 1. Thomas Bay og Brian Holm kommenterer. Hver dag være optakt, analyser og reaktioner før og efter etaperne, hvor vært Simon Egeskov og eksperterne Jesper Worre og Matti Breschel tager seerne med helt ned i detaljerne på cykelløbet.
Jakob Fuglsang er tilbage i Grand Tour-sammenhæng, og han skal forsøge at jagte den berømte lyserøde førertrøje. Det bliver dog ikke uden kamp i en Giro, der er stærkt besat med ryttere som Geraint Thomas, Vincenzo Nibali, Simon Yates m.fl. Især må den tidligere Tour de France-vinder, Geraint Thomas, være sulten efter sejren, efter han blev droppet til Touren, hvor Ineos-Grenadier ingenlunde imponerede.
Giro d’Italia 2020 på dansk tv og Streaming
I Danmark så er det Dplay og Kanal 5 der er hovedkanalerne for årets Giro. Der vises også Giro på Eurosport Player og Eurosport 2, men der kan være dage hvor der ikke er plads på Eurosport tv-kanalerne, så du skal have Kanal 5, for at se det hele på tv.
Brian Holm og Thomas Bay kommenterer fra løbet live og på Eurosport får du også et aften program, Radio Giro, der samler op på dagen begivenheder.
Der er allerede på tredje etaper lidt udfordringer op af. Se 2020 Giro ruten her
– Vi glæder os helt vildt til at give danskerne den store Giro-dækning. Løbet er spækket med stjerner, og ruten lægger op til offensivt cykelløb. Vi elsker cykelsport, og vores hold af kompetente værter, skarpe kommentatorer og eksperter med stor erfaring fra livet som professionel cykelrytter er alle klar til levere den skarpeste dækning af Giro d’Italia, siger Søren Klæstrup, ledende redaktionschef hos Discovery Networks Danmark og tilføjer:
– At Jakob Fuglsang så samtidig har en ikke urealistisk chance for at vinde løbet, gør hverken det hele mindre spændende eller mindre sjovt. Og vi kommer selvfølgelig til at følge ham tæt.
Som noget nyt vil der hver dag blive lavet en version af Radio Tour- Taler Giro. Det vil ske fra kl. 17.00 til 17.30. Her vil Peter Piil sammen med Brian Holm og Thomas Bay på en anderledes måde analysere løbet og dagens etape. Helt sikkert i kombination med en masse røverhistorier.