TV-Nyt

’Gintberg på kanten’ besøger offentlige institutioner

Gintberg på Kanten DR1 nye afsnit
Gintberg på Kanten vender tilbage
Foto: Bjarne Bergius Hermansen

I en ny sæson af ’Gintberg på Kanten’ besøger komikeren Jan Gintberg nogle af de helt store offentlige institutioner i Danmark for at se på om, der rent faktisk gemmer sig et lille strejf af selvironi bag de tykke, offentlige mure. Baseret på sine oplevelser slutter han – traditionen tro – af med at optræde for de mennesker, han har mødt i jagten på den lille livgivende latter.

En udskældt sektor
’Det offentlige’ bliver ofte beskyldt for at bruge alt for mange skattekroner på alt for lidt og for at være fyldt med ineffektive ansatte, der ynder at gemme sig bag regler, papirnusseri og en fraværende humoristisk sans.

Men er det hele sandheden? Får de måske alligevel noget fra hånden, de næsten 800.000 offentlige ansatte? Og måske endda noget, vi kan bruge til noget? Det vil komiker Jan Gintberg undersøge meget nærmere i denne tredje sæson af ’Gintberg på kanten’.

På Aarhus Universitet og Rigshospitalet
I det første program af den nye sæson af ’Gintberg på kanten’ besøger Gintberg Danmarks største sygehus, Rigshospitalet. Her roder han blandt andet i værktøjskassen hos en af landets bedste hjertekirurger, kigger særdeles grundigt på sygeplejerske-uniformer, kører en tur med hospitalets meget præcise togfører, og får færten af nogle meget sarte helikopterpiloter.

Og i det efterfølgende program tager Jan Gintberg den humoristiske temperatur på de ansatte og studerende på Danmarks næststørste uddannelsesinstitution, Aarhus Universitet. Her møder han blandt andre manden, der har brugt 20 år på at forske i ordet ”øh”, følger de forsvarende mestre i den årlige ølstafet-sejlads, nærlæser 100 år gamle DSB-køreplaner og finder ud af, hvordan man nemt simulerer miljøet på Mars ved hjælp af en pose jord fra Midtjylland.

I de kommende programmer besøger Gintberg: Forsvaret, Nationalmuseet, Post Danmark, EU og Ikast-Brande Kommune.

Gintberg på Kanten: DR1 torsdag 8. november kl. 20.00 og de følgende seks torsdage

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard