Krimi
Velkommen til din ultimative oversigt over krimiserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester. Er du til nervepirrende psykologiske thrillere, klassisk mordefterforskning eller rå true crime? Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu, når idyllen krakelerer, og mørke hemmeligheder skal frem i lyset.
Tredje sæson af Bosch: Legacy er baseret på Michael Connellys bestsellerromaner Desert Star (2022) og The Black Ice (1993). Efterforskningen af mordet på Kurt Dockweiler bringer farlige hemmeligheder frem i lyset og truer med at ødelægge vores tre hovedpersoners liv. En families forsvinden hjemsøger Harry Bosch og tvinger ham til at konfrontere retfærdighedens grænser. Honey »Money« Chandler er klar til at blive den næste statsadvokat i Los Angeles i et stærkt omstridt løb. Og Maddie Bosch bliver viklet ind i en række voldelige hjemmerøverier.
I den niende sæson af den britiske krimiserie Shetland bliver kriminalassistent Tosh trukket ind i en personlig sag, da hendes veninde Annie og hendes søn forsvinder sporløst. Sammen med kommissær Ruth Calder kaster hun sig ud i en nervepirrende efterforskning, der hurtigt viser sig at have dystre og uventede konsekvenser.
Mens sporene peger i retning af en mystisk mand ved navn Bergen, afslører efterforskningen hemmeligheder fra Annies fortid, der trækker sagen ind i farligt territorium. Nye mistænkte dukker op, og da en sårbar kvinde forsvinder, står Calder og Tosh over for et kapløb med tiden for at stoppe en mulig hævnaktion og finde den skyldige.
DR har også alle de øvrige sæsoner i serien, da dette skrives.
Javier Falcón er en plaget betjent, der kæmper med skilsmisse og stofmisbrug. Da et grusomt mord afslører skjulte sandheder om hans fars hemmelige fortid, bringer Falcóns efterforskning ham på kollisionskurs med den dystre russiske mafia, korrupte embedsmænd og jaloux rivaler. Hans fjender angriber dem, han holder allermest af, hvilket fører til en uundgåelig blodig hævn. Smukt filmet og med en uhyggeligt atmosfærisk stemning er Falcón et adrenalinfyldt drama om synd og forløsning – en passioneret filmatisering af denne moderne mesters romanunivers.
Sæson to af ‘Hvide Sande’ er på seks afsnit og blev produceret af produktionsselskabet Deluca Films, der dog gik konkurs under optagelserne. Serien blev så færdiggjort af af SF Studios og der er premiere søndag 23. marts på TV 2 Play og søndag 30. marts på TV 2.
I første sæson af ‘Hvide Sande’ fra 2021 gik danske Helene og den dansk-tyske drabsefterforsker Thomas undercover i Hvide Sande for at finde gerningsmanden bag et brutalt mord på en ung, tysk surfer. Krimiserien blev en stor seersucces med over én million seere. Derudover har serien været et internationalt hit og er solgt til 40 lande, herunder de nordiske lande, USA, Storbritannien og Japan.
I sæson 2 af ‘Hvide Sande’ folder en ny krimifortælling sig ud. Der introduceres to nye hovedpersoner, den stressramte efterforsker Maj og den unge lokalbetjent Bjørn, der spilles af skuespillerne Anne Louise Hassing og Allan Hyde. Derudover medvirker Frederikke Dahl Hansen og Anders Brink Madsen, mens seerne også kan glæde sig til et gensyn med blandt andre Jesper Asholt, Camilla Bendix og Bodil Jørgensen, der også medvirkede i første sæson.
En ny start
Da den erfarne drabschef Maj Lorentzen (Anne Louise Hassing) får en blodprop på grund af stress, lægger hun sit liv om og flytter til Hvide Sande for at finde ro – og for at genskabe forholdet til sin voksne datter (Frederikke Dahl Hansen) og sit barnebarn, der bor i byen.
Men en af Hvide Sandes prominente skikkelser er blevet myrdet, og efter en måned er efterforskningen gået i stå. Den lokale betjent, Bjørn (Allan Hyde), forsøger derfor at overtale Maj til at hjælpe med at opklare mordet. Samtidig med at Maj prøver at finde sig til rette ved Vesterhavet og forsigtigt nærmer sig sin datter, trækker mordsagen og hendes gamle profession i hende, og snart er hun og Bjørn på sporet af en morder i Hvide Sande.
Anden sæson af ‘Hvide Sande’ er skrevet af Morten Dragsted (‘Tinka og sjælens spejl’, ‘Greyzone’, ‘Tag min hånd’) med Iben Albinus Sabroe og Neel Feldtstedt som episodeforfattere. Mads Kamp Thulstrup (‘Arvingerne’, ‘Den som dræber’, ‘Ragnarok’) er instruktør på sæsonens seks afsnit.
– Makkerparret A.J. Kazinski, som stod bag manuskriptet til første sæson af ‘Hvide Sande’, har skabt et stærkt fundament og skrevet oplægget til den nye historie og de nye hovedkarakterer i anden sæson. Morten Dragsted overtog deres oplæg og viderefører tonen, spændingen og fascinationen, som vi kender det fra første sæson, siger TV 2s executive producer David Østerbøg og fortsætter:
– Jeg glæder mig til, at vi på TV 2 kan tage seerne med tilbage til Hvide Sande, tilbage til varmen og humoren fra første sæson, samtidig med vi introducerer et nyt, umage makkerpar i karaktererne Maj og Bjørn. Der er skruet op for spændingen i mordmysteriet, som igen er viklet ind i Hvide Sandes hemmelige sider og skjulte skæbner, mens romantikken også får plads til at spire frem de mest uventede steder.
Apple TV+ har netop afsløret traileren til Dope Thief, en ny, spændingsfyldt krimidramaserie med otte episoder. Serien er skabt af den Oscar-nominerede Peter Craig (The Batman, Top Gun: Maverick) og produceret af den Oscar-nominerede Ridley Scott (Gladiator, The Martian, Blade Runner), som også instruerer det første afsnit. Hovedrollen spilles af den Emmy- og Tony-nominerede Brian Tyree Henry (Atlanta, Causeway), der også er executive producer.
Dope Thief får global premiere på Apple TV+ den 14. marts 2025 med de to første episoder, hvorefter nye episoder udkommer hver fredag frem til den 25. april 2025.
Dope Thief – det handler den om
Serien, der er baseret på Dennis Tafoya’s bog af samme navn, følger to venner fra Philadelphia, derhar klaret sig i livet gennem småkriminalitet. De udgiver sig som DEA-agenter for at røve et hus på landet, men det, der starter som et simpelt kup, udvikler sig til en dødsensfarlig situation. De afslører uforvarende en skjult narkotikakorridor på den amerikanske østkyst, hvilket sætter dem i skudlinjen for magtfulde og farlige aktører.
Medvirkende
Foruden Brian Tyree Henry består rollelisten af:
- Wagner Moura (Narcos, Civil War)
- Marin Ireland (The Umbrella Academy, Sneaky Pete)
- Kate Mulgrew (Star Trek: Prodigy, The Magnificent Meyersons)
- Nesta Cooper (See)
- Amir Arison (The Blacklist)
- Ving Rhames (Mission: Impossible-franchisen)
Ved at blande mordefterforskningens rå intensitet og hurtige tempo med hverdagens varme, menneskelighed og kaos fokuserer serien på den højtstående efterforsker Janine Lewis – en kvinde, der er dybt engageret i både sit arbejde og sine børn. Som enlig mor, forladt af sin utilregnelige mand, kæmper hun for at balancere de krævende ansvarsområder i sin højtprofilerede karriere og sit tætte efterforskningshold med udfordringerne i familielivet.
Knust over sin mand Ryans pludselige død er politibetjenten Jo Gillespie fast besluttet på at finde ud af, hvad der virkelig skete med ham. Ryan arbejdede undercover, da han blev dræbt under mistænkelige omstændigheder, og detaljerne omkring hans død er omgærdet af mystik. Jo møder modstand fra politiets øverste ledelse, der forsøger at blokere hendes forsøg på at få svar – men hun nægter at lade sig stoppe. Med kun sin ven og kollega Jack Clark på sin side sætter Jo både sin sikkerhed og fremtid på spil i jagten på sandheden. Men jo tættere hun kommer, desto farligere viser den sig at være – og måske også langt mere personlig, end hun havde forestillet sig
I en verden, hvor lovgivningen og politik kolliderer, følger den intense thriller Fearless den anerkendte skuespiller Helen McCrory (Peaky Blinders) i rollen som Emma Banville, en kompromisløs menneskerettighedsadvokat kendt for at forsvare tabte retssager.
Medvirkende: Helen McCrory (Peaky Blinders, Harry Potter and the Deathly Hallows), Sam Swainsbury (Mum, Hanna)
Śleboda
Śleboda er den første lokalt producerede
SkyShowtime Original-serie, der er udviklet til
det polske publikum. SkyShowtime Original-serien
er baseret på første del af den anmelderroste
kriminalromanserie, skrevet af Małgorzata Fugiel-
Kuźmińska og Michał Kuźmiński, og bliver produceret
af Magdalena Szwedkowicz (Forgotten Love) og
instrueret af Michał Gazda (The Pack, Forgotten Love).
Fans af krimiserier kan godt begynde at glæde sig, når Will Trent vender tilbage med sin tredje sæson på Disney+ den 12. februar. Serien, baseret på Karin Slaughters populære romanserie, har hurtigt cementeret sig som en favorit blandt seere med sin intense blanding af mordmysterier, komplekse karakterer og psykologisk drama.
Efter de dramatiske begivenheder i sæson 2, starter den nye sæson midt i efterdøningerne af Will Trents personlige og professionelle udfordringer. Hans komplicerede forhold til Angie Polaski kulminerede i slutningen af Sæson 2, hvilket førte til at Will trak sig fra Georgia Bureau of Investigation (GBI), men en ny sag trækker ham naturligvis tilbage, hvor et møde og konfrontation med Angie også er uundgåeligt.

En spændende ny tilføjelse til rollebesætningen i sæson 3 er Gina Rodriguez, der spiller karakteren Marion Alba. Marion er Fulton County Assistant District Attorney, en skarp, lgefrem og ambitiøs jurist med en stærk retfærdighedssans. Hendes rolle bliver central i den nye sæson, da hun samarbejder tæt med Will Trent og hans team om at opklare sager, der udfordrer både lovens grænser og deres personlige moral. Marion Alba bringer en ny dynamik til serien og udfordrer Will både professionelt og personligt.
Will Trent hovedrolleindehaver Ramon Rodriguez er faktisk gode venner med Gina Rodriguez i mange år, og det var da også ham der tilbød hende rollen i den nye sæson.
Optaget i hjertet af London udspiller fortællingen sig, hvor vi følger DI Will Wagstaffe (Tom Riley), en arbejdsnarkoman, hvis personlige liv er lige så problemfyldt og komplekst, som hans daglige arbejde. I denne stemningsfulde nye krimiserie fra den anerkendte manuskriptforfatter Chris Lang (Unforgotten, A Mother’s Son), undersøger Wagstaffe en række rystende mord. Fortsat hjemsøgt af mordet på sine egne forældre, der aldrig blev opklaret, da han var 16 år, er ’Staffe’ på nippet til at genoptage sin personlige jagt på deres drabsmænd, da han bliver kaldt ud til en foruroligende brutal mordscene. Da det viser sig, at dette ikke er det eneste offer, stiger presset, mens Staffe går til grænserne i sin søgen efter sandheden. Men det, han afslører, er langt mere chokerende, end han nogensinde kunne have forestillet sig.
Medvirkende: Tom Riley (Da Vinci’s Demons, The Woman in the House Across the Street), Anjli Mohindra (Bodyguard, Vigil, The Lazarus Project)
Brenda Blethyn spiller den erfarne og ligefremme Vera Stanhope, kriminalinspektør i det smukke, øde Nordøstengland og hovedperson i krimiserien ‘Vera’, der bygger på Ann Cleves’ romaner.
En ung mand findes myrdet ved en flod. Det bliver en sag for Vera Stanhope, der blotlægger et spind af hemmeligheder og løgne. Samtidig bliver en fagforeningsleder løsladt efter 20 år bag tremmer for mord. Sagen er blevet genåbnet – og den lander også på Veras bord.
Netflix har sat premieredato på endnu en nordisk originalserie premiere. Serien i seks afsnit á 45 minutter er baseret på Viveca Stens første to bøger om mordene i Åre; ’Offermageren’ og ’Skyggedalen’. Serien var oprindelig tænkt til at være en Viaplay serie.
Du kan se med på tjenesten fra 6. februar.

Foto: Niclas Vestefjell
– Mordene i Åre betyder utrolig meget for mig, og det føles fantastisk, at det nu er tid til, at tv-serien får liv på en førende streamingtjeneste som Netflix, siger Viveca Sten i en pressemeddelelse fra Netflix.
Mordene i Åre – det handler den om
’Mordene i Åre’ er en krimiserie om et svensk ferieparadis i vidunderlig smuk – men potentielt livsfarlig – natur. Serien foregår i Jämtlands fjelde, hvor den lokale politienhed kæmper med knappe ressourcer for at opklare alvorlige forbrydelser. Naturen er betagende smuk, men utilgiveligt vild, og kan ikke tæmmes på trods af skilifter og bjerghytter. Her møder vi almindelige mennesker, der kæmper for overlevelse i ekstraordinære situationer.
Handlingen kredser om de to politibetjente Daniel Lindskog og Hanna Ahlander. Hanna lever for sit job ved byens politi i Stockholm, og da hun bliver suspenderet fra sit job og dumpet af sin partner, bryder hele hendes verden sammen. Arbejdsløs, hjemløs og knust søger hun tilflugt i sin søsters sommerhus i Åre. Men da en ung kvinde forsvinder under Lucia-aftenens frysende nat, kan hun ikke lade være med at begynde at optrevle sagen. Med en hård familiesituation og en underbemandet politistation tvinges den lokale politimand Daniel Lindskog modvilligt til at tage imod hjælp fra Hanna. Men det store spørgsmål er, kan de stole på hinanden?
Hovedrollerne i serien spilles af Carla Sehn og Kardo Razzazi. På rollelisten finder vi blandt andet også Charlie Gustafsson, Francisco Sobrado, Olle Sarri, Robin Stegmar, Moa Gammel m.fl.
Rørende, morsom og overraskende – i dette karakterfyldte og succesfulde drama har BAFTA- vinderen Sheridan Smith hovedrollen som en uheldig rengøringsassistent, der bliver lokket ind i den højrisikable verden af insiderhandel. Sam arbejder hver nat i Londons finansdistrikt, og drømmer om et bedre liv for sig selv og sine børn. Men med en spilafhængighed og stigende gæld er hun ved at gå under. Så overværer hun tilfældigvis en ulovlig handel. Hvis hun bruger denne værdifulde børsinformation korrekt, kan det være hendes mulighed for at vende skæbnen. Men hvor langt vil hun gå for at ændre sit liv? Serien havde sin britiske debut med imponerende 8,5 millioner seere og sikrede sig topplaceringen i sin primetime-tid.
15 Days vender den traditionelle krimifortælling på hovedet, og er et intenst drama samt en original krimi-thriller, der ikke handler om ‘hvem gjorde det?’, men mere om ‘hvem kommer til at gøre det?’. Serien er baseret på Boom Cymrus fascinerende mordmysterie 35 Diwrnod (35 Days) for S4C, af samme skabere. Dramaet begynder med et brutalt mord og spoler derefter tilbage for at afdække, hvad der skete og hvorfor. I åbningsscenerne bliver en ung mand skudt og dræbt. Historien springer derefter to uger tilbage i tiden, hvor vi møder fire søskende og deres familier, inklusiv det kommende mordoffer, da de ankommer til en afsidesliggende gård. De er samlet for at sprede deres mors aske, men den følelsesladede sammenkomst tager en ubehagelig drejning, da hendes testamente bliver læst op. I løbet af de næste 15 dage bliver familien splittet af skuffelser og forbudte passioner, samtidig med at en voksende mistanke om, hvad der egentlig skete, da deres far druknede i en ’ulykke’ for fem år siden, sætter ind. Mørke og ødelæggende hemmeligheder vender tilbage for at hjemsøge dem alle, mens hver karakter én efter én bliver en potentiel mistænkt. Seerne inviteres til at analysere sporene og danne deres egne tanker og konklusioner, mens historien skrider frem. Først når denne fængslende fortælling når tilbage til sit udgangspunkt, vil sandheden om mordet – og familiens mange hemmeligheder – endelig blive afsløret.
Medvirkende: Tom Rhys-Harries (White Lines)
SkyShowtime har frigivet premieredatoen på Dexter: Original Sin, en spændt ventet forløber til den Emmy-nominerede serie Dexter. Denne nye thriller i 10 afsnit tager seerne med 15 år tilbage i tiden, før de første gang mødte Dexter, og skildrer historien om Amerikas mest afholdte seriemorder… under uddannelse.
Det bliver fra 30. januar at seriens første 3 afsnit kan streames, derefter ugentligt. Der er 10 afsnit i sæsonen.
Dexter: Original Sin – det handler den om

Dexter: Original Sin foregår i Miami i 1991 og handler om Dexter i den periode, hvor han går fra at være studerende til hævngerrig seriemorder. Vejledt af faderen, Harry, tilegner Dexter sig en kode, der hjælper ham med at finde og dræbe mennesker uden at blive opdaget af politiet. Samtidig begynder han som praktikant i retsteknisk afdeling på Miami Metro politistationen. I seriens hovedroller ses Patrick Gibson, Christian Slater, Patrick Dempsey, Molly Brown, James Martinez, Christina Milian, Alex Shimizu, Reno Wilson og som særlig gæstestjerne Sarah Michelle Gell. Michael C. Hall vender tilbage som den ikoniske indre stemme i Dexter Morgans hoved.
Medvirkende
- Patrick Gibson som Dexter Morgan
- Christian Slater som Harry Morgan, Dexters adoptivfar og drabsdetektiv
- Molly Brown som Debra Morgan, Dexters yngre søster
- Patrick Dempsey som Aaron Spencer, kaptajnen for Miami Metro Homicide
- Sarah Michelle Gellar som Tanya Martin, CSI-chef ved Miami Metro Police Department
Showrunner og executive producer: Clyde Phillips (Dexter, Nurse Jackie)
Kærligheden blomstrer for Dan og Josefine, men alt går ikke efter planen. Forude venter nye mordgåder, svære valg og et solbeskinnet Helsingør, lyder det i beskrivelsen.
Første afsnit synopsisen lyder således:
Sjælland Rundt-ugen skydes i gang med fest på Helsingør Havn, men glæden afløses af chok, da en influencer bliver fundet død i havnebassinet. Dan og Flemming skal ikke lede længe, før motiverne ligger spredt ud over havnen. Men én ulykke kommer sjældent alene, og afdødes søn er pludselig også forsvundet.
Blindspor er titlen på en ny norsk Prime Video originalserie baseret på den norske krimidronning Anne Holt’s bog 1222 (fra 2007)
Under en dødelig snestorm kolliderer et tog fra Stockholm til Narvik med en lavine, og passagererne bliver tvunget til at søge ly på et isoleret hotel. Blandt dem er den skarpe, men suspenderede drabsefterforsker Hanne Wilhelmsen (Ida Engvoll). På hotellet finder der to mystiske mord sted. Sammen med den norske læge Magnus (Pål Sverre Hagen) forsøger Hanne at finde ud af, hvad der er sket.
“High Potential” er skrevet af Drew Goddard (“The Good Place,” “The Martian”) og har Kaitlin Olson i hovedrollen. “High Potential” følger en enlig mor med et usædvanligt intellekt, hvis ukonventionelle talent for at opklare forbrydelser fører til et usædvanligt og ustoppeligt makkerskab med en regelret efterforsker (Daniel Sunjata). “High Potential” er baseret på den populære franske serie “Haut Potentiel Intellectuel (HPI)” og har Kaitlin Olson i hovedrollen som Morgan, Daniel Sunjata som Karadec, Javicia Leslie som Daphne, Deniz Akdeniz som Lev “Oz” Ozdil, Amirah J som Ava, Matthew Lamb som Elliot og Judy Reyes som Selena.
David bryder alle regler for at redde sin ven Rob, der pludselig befinder sig i centrum af en mordsag om en aspirerende model. Imens undersøger teamet andre mord: En pensioneret soldat, der er blevet kvalt og skubbet ned ad en trappe, en medicinstuderende, der er stukket ihjel og smidt i en container, og en buschauffør, der er fundet død under sin varevogn. Samtidig begynder forholdet mellem David og Vivienne at gå i opløsning. Da Vivienne konfronterer David, afslører han noget, der ryster hende dybt. Sæsonen starter med, at Rob vågner op i sin bil ved siden af et lig og bliver anholdt som mistænkt for mord. Mens teamet kæmper for at bevise hans uskyld, truer David og Viviennes fælles fortid med at ødelægge dem begge.

