Krimi
Velkommen til din ultimative oversigt over krimiserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester. Er du til nervepirrende psykologiske thrillere, klassisk mordefterforskning eller rå true crime? Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu, når idyllen krakelerer, og mørke hemmeligheder skal frem i lyset.
I anden sæson af Kastanjemanden trækkes seerne endnu en gang ind i en mørk og urovækkende sag, hvor gerningsmanden leger med sine ofre – længe før forbrydelsen fuldbyrdes.
En 41-årig kvinde meldes savnet. Da politiet gennemgår hendes digitale spor, viser det sig, at hun i månedsvis har været udsat for voldsom stalking. En ukendt gerningsmand har overvåget og fotograferet hende i private situationer og sendt billeder og videoer direkte til hende – ledsaget af en særlig tælleremse. En ufrivillig og klaustrofobisk gemmeleg.
Kort tid efter findes kvinden dræbt. Efterforskningen afslører, at mordet kan kædes sammen med en anden, stadig uopklaret sag: drabet på en 17-årig gymnasieelev to år tidligere. Spørgsmålet er, hvad der binder de to ofre sammen – og om gerningsmanden overhovedet er færdig med sine sygelige lege.
Et presset makkerpar
Efterforskerne Mark Hess (David Dencik) og Naia Thulin (Danica Curcic) står igen i spidsen for opklaringen. Men samarbejdet er langt fra problemfrit. Forholdet mellem de to er blevet mere kompliceret, og spændingerne risikerer at stå i vejen, netop som sagen kræver absolut fokus.
Billeder fra sæson 2 af Kastanjemanden
Hovedforfattere og skabere af serien, Dorte W. Høgh & Emilie Lebech Kaae:
“Det har været en stor fornøjelse for os endnu engang at beskæftige os med Hess, Thulin og hele universet omkring Kastanjemanden. Denne gang i form af en uskyldig gemmeleg, som gerningsmanden fordrejer til en ufrivillig, grusom stalking af uskyldige ofre. Frit baseret på Søren Sveistrups populære bog og sammen med et helt hold af dygtige mennesker fortæller vi en historie om familier, der går i stykker, om tab, sorg og ikke mindst afmagt – sat i en verden, hvor vi med vores telefon i hånden konstant er overvåget og aldrig nogensinde kan gemme os.”
Konceptualiserende instruktør, Milad Alami:
“De bedste eksempler på nordic noir er, når plottet er uforudsigeligt, og karaktererne føles troværdige – og når de, ud over jagten på gerningsmanden, også har noget personligt på spil. Det er en tilgang, vi har arbejdet konsekvent med i alle led – fra manuskript til visuel stil og production design.”
Amber Todd (Izuka Hoyle), en ung og principfast fængselsbetjent, får tilopgave at eskortere Tibor (Tahar Rahim) – en farlig, uforudsigelig og højt prioriteret fange – til retten for at vidne mod Pegasus, en elite- og magtfuld kriminel organisation. Da deres transportkonvoj brutalt bliver angrebet, tvinges Amber og Tibor til at flygte og samarbejde for at nå deres destination i live og til tiden. Undervejs udvikler deres forhold sig på uforudsigelige måder, mens risikoen stiger, og den kriminelle organisation ikke skyr nogen midler for at spore dem. Amber kan ikke stole på nogen – mindst af alt på den morder, hun er lænket til. Men når alt, hun holder kært, står på spil, må hun konfrontere et umuligt spørgsmål: Hvilke moralske grænser er hun villig til at krydse?
Sæson: 1
Episoder: 6
De første to episoder kan streames eksklusivt på SkyShowtime fra den 7.maj, og
herefter udkommer nye episoder hver uge.
I denne nye sæson af den britiske krimiserie bliver en menneskelig rygsøjle fundet i et øde moseområde – starten på en ny og kompleks efterforskning for Sunny Khan og Jess James. Sporene fører dem til en gruppe mennesker med foruroligende hemmeligheder og en fortid, der nægter at forblive begravet.
Den norske krimiserie “Mord i Sogn” er en ny dramaserie i fire dele, baseret på de populære romaner af Jørgen Jæger.
Serien udspiller sig i de spektakulære omgivelser omkring Sognefjorden på Norges vestkyst og kombinerer klassisk nordic noir med et lokalt forankret politidrama. Den er kommet på DRTV 24. april 2026.
Mord i Sogn – det handler den om
Historien centrerer sig om Ole Vik, en 43-årig politiefterforsker og leder af den lokale politistation i den fiktive landsby Fjellberghavn.
Hans rolige liv i den lille by bliver dog forstyrret fra flere sider. Dels er politistationen truet af lukning som følge af strukturændringer, og dels ankommer den unge Cecilie Hopen – officielt politistuderende, men i virkeligheden undercover for at efterforske et kriminelt netværk med forbindelser til området.
Da et mistænkeligt dødsfald ryster lokalsamfundet, tvinges Vik og Hopen til at arbejde tæt sammen. De repræsenterer to vidt forskellige tilgange til politiarbejde, og samarbejdet udfordres både professionelt og personligt, mens de forsøger at opklare sagen.
Serien balancerer mellem klassisk efterforskning og et mere karakterdrevet drama, hvor spændingerne i det lille samfund langsomt blotlægges.
Serien havde norske premiere på TV 2 Norge i påsken, så vi får altså hurtig dansk premiere på DRTV.
Apple TV har offentliggjort et første kig på den længe ventede sæson 2 af krimithrilleren Criminal Record. Serien, der har høstet stor anerkendelse, har Peter Capaldi og Cush Jumbo i hovedrollerne og vender tilbage med nye episoder fra 22. april.
Den nye sæson består af otte afsnit, og første episode får global premiere onsdag den 22. april. Herefter udkommer der et nyt afsnit hver uge frem til den 10. juni.
Criminal Record er skabt af Paul Rutman og er et karakterdrevet krimidrama, der udspiller sig i nutidens London, hvor sandheden ofte er til forhandling.
I sæson 2 bliver rivalerne June Lenker (Cush Jumbo) og Daniel Hegarty (Peter Capaldi) tvunget til at samarbejde, da en ung mand bliver stukket ihjel ved et politisk møde. Efterforskningen udvikler sig hurtigt fra en klassisk mordsag til en undercover-operation, hvor politiet forsøger at forhindre et højreekstremt bombeangreb i hjertet af London.
Velkendte ansigter og nye tilføjelser
Sæsonen genforener Capaldi og Jumbo i rollerne som henholdsvis kriminalinspektør Daniel Hegarty og kriminalassistent June Lenker. Samtidig får serien nye ansigter i form af Dustin Demri-Burns, Luca Pasqualino, Luther Ford, Lyndsey Marshal og Peter Sullivan.
Derudover vender flere kendte skuespillere tilbage, herunder Shaun Dooley, Stephen Campbell Moore og Charlie Creed-Miles.
THE STAIRCASE er den sande historie om Michael Peterson (Firth), hans store familie fra North Carolina og hans kone Kathleen Petersons (Collette) mistænkelige død. Serien er på 8 episoder i alt
Ud over Colin Firth og Toni Collette medvirker også Michael Stuhlbarg, Juliette Binoche, Dane DeHaan, Olivia DeJonge, Rosemarie DeWitt, Tim Guinee, Patrick Schwarzenegger, Sophie Turner, Vincent Vermignon, Odessa Young og Parker Posey.
THE STAIRCASE er skabt af Antonio Campos og er co-produceret af Annapurna Television. Serien er skrevet og executive produceret af Antonio Campos og Maggie Cohn, som også er showrunners. Campos har instrueret seks episoder og Leigh Janiak to.
Don Gilet vender tilbage som kriminalinspektør Mervin Wilson, der står over for en ny række mysterier på den smukke ø Saint Marie i Death in Paradise. Stadig som en fisk på land forsøger DI Mervin Wilson at vænne sig til livet på øen. Øens brevkasseredaktør bliver forgiftet af sin egen brevkasse, en akademiker bliver tilsyneladende dræbt af et mytisk havuhyre, og en tidligere lejemorder bliver selv offer for et attentat. Samtidig dukker en nyopdaget familierelation op, som bringer mere med sig, end Mervin havde regnet med
En ny serie fra Dan Levy er på vej til Netflix. Den mørke komedieserie “Big Mistakes” får premiere 9. april 2026.
Serien beskrives som en usædvanlig blanding af familiekomedie og kriminalthriller, hvor en tilsyneladende lille forbrydelse sætter gang i en kædereaktion af problemer.
Big Mistakes – det handler den om
Historien følger søskendeparret Nicky og Morgan, der begge viser sig at være langt fra kompetente, når de forsøger at navigere livets udfordringer.
Da de forsøger at begå et tyveri for at hjælpe deres døende bedstemor, går det dog helt galt. I stedet for en hurtig løsning bliver de ufrivilligt trukket ind i den organiserede kriminalitets verden.
Snart bliver de afpresset til at udføre stadig farligere opgaver. Trods deres manglende evner formår de på mirakuløs vis hele tiden at klare sig videre – men samtidig synker de dybere ned i et kaos, de på ingen måde er rustet til at håndtere.
Prime Video har løftet sløret for traileren til den femte og sidste sæson af den Emmy-belønnede serie The Boys.
Mere om The Boys sæson 5
I den sidste sæson er det Homelander, der har verdens magt i et jerngreb – drevet af sine ustabile og egomane impulser. Hughie, Mother’s Milk og Frenchie er fængslet i et “Freedom Camp”, Annie forsøger desperat at organisere modstand, og Kimiko er sporløst forsvundet.
Da Butcher vender tilbage, klar til at tage et virusmiddel i brug, der kan udslette alle Supes, sætter han begivenheder i gang, som ændrer alt — for verden og for hver eneste karakter.
Det er klimaks. Og det bliver stort.
Bag serien
The Boys er baseret på tegneserien af Garth Ennis og Darick Robertson, som også fungerer som executive producers.
Netflix har premiere på en ny sæson af Dark Winds i april.
I sæson 4 følger vi jagten på den forsvundne Navajo-teenager Billie Tsosie. Stammebetjentene løjtnant Joe Leaphorn, Jim Chee og sergent Bernadette Manuelito forlader Navajo Nation og bevæger sig ud i Los Angeles’ farlige gader i 1970’erne, hvor de kæmper mod
Danmark anno 1927. Den ambitiøse politimand Otto Himmelstrup leder det nystartede Rejsehold, der skal bistå lokalt politi med opklaring af særligt vanskelige forbrydelser. Da et lig findes i et nedbrændt sommerhus i Esbjerg, begynder Otto og hans hold at afdække en usædvanlig mordgåde, der afslører magtkampe og korruption blandt byens spidser.
Det nye originale krimidrama “Under Salt Marsh” får premiere på SkyShowtime 2. april, hvor de to første episoder bliver tilgængelige. Herefter udkommer én ny episode hver uge.
Den seks episoder lange serie har Kelly Reilly og Rafe Spall i hovedrollerne og foregår i en tæt sammentømret by, der bliver splittet af en ubeskrivelig forbrydelse.
Under Salt Marsh – det handler den om
Historien udspiller sig i den fiktive walisiske kystby Morfa Halen, hvor en voldsom storm – en begivenhed, der kun rammer én gang pr. generation – er på vej ind fra havet.
Her møder vi Jackie Ellis, en tidligere efterforsker, der nu arbejder som lærer. Da hun gør en chokerende opdagelse, bliver hun tvunget til at konfrontere en tre år gammel uopklaret sag, som tidligere kostede hende både karrieren og familiens tillid.
Jackie må derfor genoptage samarbejdet med sin tidligere makker Eric Bull. Sammen forsøger de at reparere deres ødelagte relation, mens de kastes tilbage i en efterforskning, der truer med at ryste hele lokalsamfundet.
Samtidig nærmer stormen sig – og hvis ikke sandheden afsløres i tide, risikerer afgørende beviser at blive skyllet væk for altid.
Den 1. april lander den længe ventede 7. sæson af The Rookie på Disney+, lige i tide til binge i påskeferien.
Det er ikke let at starte forfra, især for provinsfyren John Nolan, som efter en livsændrende hændelse forfølger sin drøm om at blive politibetjent i LAPD. Som styrkens ældste rekrut bliver han mødt med skepsis fra nogle af de overordnede, der ser ham som en omvandrende midtvejskrise. Hvis han ikke kan holde trit med de unge betjente og de kriminelle, sætter han liv på spil, også sit eget. Men hvis han kan bruge sin livserfaring, beslutsomhed og sans for humor til sin fordel, kan han måske få succes i dette nye kapitel af sit liv.
I sæson 7: John er ved at komme sig efter et skudsår og mærker samtidig alderen trykke. Sammen med sit hold tager han imod to nye rekrutter, mens jagten fortsætter på to farlige indsatte, der er undsluppet fra fængslet – begge med meget personlige hævnplaner.
The Rookie er i gang med sin 8. sæson lige nu i USA. Serien var lidt lang tid om at komme til Danmark og vi er fortsat lidt bagefter. Til gengæld så er serien ret bredt ude og kan ses både på Netflix, Disney+ og Viaplay (sidstnævnte aktuelt 5 sæsoner, da dette skrives).
Prime Video er klar med thrilleren “Crime 101”, der får premiere 1. april. Filmen er instrueret og skrevet af Bart Layton og er baseret på en anmelderrost novelle af Don Winslow.
Med en række store navne på rollelisten lægger filmen op til en intens kriminalhistorie i Los Angeles’ rå og solblegede omgivelser.
Filmen kører stadig i visse danske biografer lige nu (premiere 12. februar), men får altså også lynpremiere på Prime Video.
Crime 101 – det handler den om
“Crime 101” følger en snedig juveltyv spillet af Chris Hemsworth, der står bag en række spektakulære kup langs Highway 101. Hans præcise og tilsyneladende uopklarelige forbrydelser sætter politiet under pres.
Da han planlægger sit største kup til dato, krydser hans vej en desillusioneret forsikringsmægler, spillet af Halle Berry, som selv befinder sig ved en skillevej i livet.
Samtidig er en vedholdende efterforsker, spillet af Mark Ruffalo, overbevist om, at han har knækket mønstret bag tyvens metoder – og er tæt på at lukke sagen.
Efterhånden som kuppet nærmer sig, udviskes grænsen mellem jæger og bytte, og alle tre hovedpersoner tvinges til at træffe afgørende valg uden mulighed for at vende om.
Den 1. april lander den længe ventede 7. sæson af The Rookie på Netflix, lige i tide til binge i påskeferien.
Det er ikke let at starte forfra, især for provinsfyren John Nolan, som efter en livsændrende hændelse forfølger sin drøm om at blive politibetjent i LAPD. Som styrkens ældste rekrut bliver han mødt med skepsis fra nogle af de overordnede, der ser ham som en omvandrende midtvejskrise. Hvis han ikke kan holde trit med de unge betjente og de kriminelle, sætter han liv på spil, også sit eget. Men hvis han kan bruge sin livserfaring, beslutsomhed og sans for humor til sin fordel, kan han måske få succes i dette nye kapitel af sit liv.
I sæson 7: John er ved at komme sig efter et skudsår og mærker samtidig alderen trykke. Sammen med sit hold tager han imod to nye rekrutter, mens jagten fortsætter på to farlige indsatte, der er undsluppet fra fængslet – begge med meget personlige hævnplaner.
The Rookie er i gang med sin 8. sæson lige nu i USA. Serien var lidt lang tid om at komme til Danmark og vi er fortsat lidt bagefter. Til gengæld så er serien ret bredt ude og kan ses både på Netflix, Disney+ og Viaplay (sidstnævnte aktuelt 5 sæsoner, da dette skrives).
Don Pietro Savastano er en af de mest ikoniske karakterer i Gomorrahs verden, og dette er historien om hans fremfærd. I 1976 er Pietro Savastano ikke meget mere end en ung dreng og totalt ukendt. Han bor i en forstad, der er meget anderledes end den, vi er vant til at se i serien. Gomorrah – The Origins er historien om Pietros vej til at blive kriminel, om hvordan denne store leder blev født og opdagede sin egen vildskab, samt den pris han betalte for at komme til magten
Britisk krimi efter roman af Peter James. Femte sæson er den første, der bryder rækkefølgen i Roy Grace-bøgerne.
Ellers er du død (1:4):
Der er gået to måneder, siden Brighton-politimanden Roy Graces ekskone begik selvmord. Hendes og Graces søn, Bruno, er kommet til England, hvor han bor sammen med sine bedsteforældre. Grace tager Bruno med til fodbold for at lære ham at kende. Men pludselig må Grace tage sig af en bombetrussel mod stadion. Og det er blot begyndelsen på en dybt skræmmende sag.
Død ved første blik (2:4):
En mand findes død på et hotel. Overvågningskameraerne afslører, at han fik besøg af to kvinder. Var den ene hans hustru og den anden hans elskerinde? Nu har Grace i hvert fald to mistænkte at gå efter. Der er bare ét problem. Manden tjekkede ind under falsk navn, og han har ingen id på sig. Hvem var han? Og er der tale om et jalousidrab?
Har brug for dig død (3:4):
En kvindelig psykiater findes myrdet. Efterhånden som Grace graver i kvindens liv, står det klart, at hun havde flere fjender. En eksmand, der var skyld i en bitter skilsmisse. En forsvunden bror med en kriminel fortid. En ekskollega, der stalkede hende. Og en gådefuld elsker. Men snart gør Roy Grace en chokerende opdagelse, der sender efterforskningen i en helt anden retning.
Find dem døde (4:4):
Det lykkes Grace og hans hold at optrevle en narkosmuglerring. Fire måneder senere forbereder holdet sig på retssagen mod bagmanden. Men Grace er ikke sig selv. Han er stadig i chok efter sin sidste sag. Samtidig trues et af jurymedlemmerne på livet. Hun får at vide, at sagen kun kan have ét udfald: Juryen må erklære den anklagede for ikke-skyldig.
DRTV har alle sæsoner tilgængelig da dette skrives
Netflix har frigivet traileren til Harry Hole Netflix serien skabt af bestsellerforfatteren Jo Nesbø. Tobias Santelmann har hovedrollen som den legendariske politiefterforsker og antihelt Harry Hole, også danske Jesper Christensen og Sonny Lindberg er med på rollelisten.
Jo Nesbøs Harry Hole er instrueret af Øystein Karlsen (Exit) og Anna Zackrisson (Helikopterkuppet) og er optaget på mere end 160 forskellige lokationer i Oslo. Det er en fortælling om besættelse, forræderi og uklare grænser mellem retfærdighed og hævn. Da Harry Hole står over for sin nemesis, Tom Waaler, trækkes seerne ind i en intens omgang katten-efter-musen, hvor alt er på spil.
Vi træder ind i Oslos skyggefulde gader, hvor intet er, som det ser ud til, og hvor hvert et spor trækker dig dybere ind i byens mørke hjerte. Her møder vi Tobias Santelmann (Exit) i rollen som Harry Hole, Joel Kinnaman (Altered Carbon) som Tom Waaler og Pia Tjelta (Made in Oslo) som Rakel Fauke samt et stjernespækket ensemble.
Om Jo Nesbøs Harry Hole
Jo Nesbøs Harry Hole er skabt af en af krimigenrens største historiefortællere og er et whodunnit-seriemordermysterium med den berømte antihelt Harry Hole i spidsen. Under overfladen er serien et nuanceret karakterdrama om to politibetjente – og angivelige kolleger – der opererer på hver sin side af loven. I første sæson kæmper Harry mod sin mangeårige modstander, den korrupte kriminalbetjent Tom Waaler. Harry er en genial, men plaget drabsefterforsker, der slås med sine indre dæmoner. Alt imens de to betjente navigerer gennem det strafferetlige systems etiske gråzoner, må Harry gøre alt, hvad han kan, for at stoppe en seriemorder og stille Waaler til regnskab, før det er for sent.
Medvirkende: Tobias Santelmann, Joel Kinnaman, Pia Tjelta, Peter Stormare, Anders Baasmo, Kåre Conradi, Simon J. Berger, Fridtjov Såheim, Eili Harboe, Atle Antonsen, Manish Sharma, Henriette Steenstrup, Jesper Christensen, Kristoffer Joner, Ingrid Bolsø Berdal, Linn Skåber, Jonas Strand Gravli, Sonny Lindberg, Agnes Kittelsen, Nader Khademi, Ellen Helinder, Agot Sendstad, Maja Christiansen, Frank Kjosås, Kelly Gale, Oddgeir Thune, Ravdeep Singh Bajwa, Henrik Mestad, Ingar Helge Gimle, Helge Jordal, Eirik Hallert, Anders Danielsen Lie, Ane Dahl Torp og Dagny.
Instruktører: Øystein Karlsen og Anna Zachrisson
Skaber & manuskriptforfatter: Jo Nesbø
Serien bliver på 9 episoder














