Krimi
Velkommen til din ultimative oversigt over krimiserier og film på Netflix, HBO Max, Disney+ og de andre store streamingtjenester. Er du til nervepirrende psykologiske thrillere, klassisk mordefterforskning eller rå true crime? Vi opdaterer løbende guiden med premierer, så du altid ved, hvad du skal streame lige nu, når idyllen krakelerer, og mørke hemmeligheder skal frem i lyset.
DCI Vera Stanhope (Brenda Belthyn) vender tilbage som efterforskningsleder. Sammen med sit flittige team af efterforskere, skal hun undersøge en række komplekse og morderiske forbrydelser. Kenny Doughty er også tilbage som ’Detective Sergeant Aiden Healy’ – en stærk og pålidelig partner til DCI Stanhope. Som en del af Veras hold er også: Jon Morrison; der spiller DC Kenny Lockhart, Riley Jones; der spiller DC Mark Edwards, og Ibinabo Jack i rollen som DC Jacqueline Williams. Paul Kaye vender også tilbage som retsmedicinerne Dr. Malcolm Donahue og medvirker i de første episoder af den nye sæson. Sarah Kameela Impey slutter sig til produktionen i episoden: For The Grace of God som retsmediciner Dr. Paula Bennett. De fire selvstændige krimifortællinger er endnu engang inspireret af de bedst- sælgende romaner og karakterer, som er udtænkt af den anerkendte forfatter Ann Cleeves, som modtog en ’Diamond Dagger-pris’ på ’Crime Writer’s Association’ i 2017 for ”a lifetime achievement for sustained excellence”.
Solen skinner igen over Helsingør, når Dan Sommerdahl og resten af drabsafdelingen er tilbage i en ny sæson af TV 2 Charlies populære krimiserie.
Det er seriens femte sæson, hvor Sommerdahl kommer på dybt vand i forsøget på at redde sin elskede Josefine.
Der er gået et halvt år, siden politiet i Helsingør fangede fiskehandleren Otto og kystvagten Josefine med lasten fuld af narko. Dan Sommerdahl er dog overbevist om, at Josefine er uskyldig, men han kan ikke fortælle de andre på stationen hvorfor. Hvad kun Dan og Josefine ved, er, at Josefine tog med ombord på Ottos båd for at forhindre politiet i at opdage, at hun i virkeligheden var i færd med at smugle sin syriske familie til Sverige. Dan har samtidig mistet tilliden til sine gode venner Marianne og Flemming, fordi de gik bag om ryggen på ham og fik Josefine varetægtsfængslet.
Dan Sommerdahl gør det til sin mission at få sin elskede Josefine løsladt, og han presser på hos både Hanegaard og lederen for narkorelateret kriminalitet, Nick Jansen, for at få besøgsforbuddet ophævet.
Fiskehandleren Otto sidder også bag tremmer, men hans kriminelle netværk trækker tråde langt ud over fængslets mure. I fiskebutikken hjælper Ottos niece, Astrid, nemlig til – og her er det ikke kun fisk, der langes over disken. Sammen med den småkriminelle handelsstandsformand Arne Lind får hun til opgave at forpurre alle Dan Sommerdahls planer om at bevise Josefines uskyld og hjælpe Otto med at komme på fri fod.
På politistationen er der som altid travlt. Dan Sommerdahl og Flemming samt resten af drabsafdelingen må rykke ud til et skuddrab i et omrejsende tivoli, opklare mordet på en ung model under byens modeuge og finde gerningsmanden bag mordet på en kvindelig lokalpolitiker.
Knust over tabet af sin yngste datter, Grace, er en skrøbelig Val startet hos den dygtige og inspirerende psykolog, Dr Paul McFarlane. Han virker til at have en særlig evne til at trykke på de rigtige knapper, skabe afhængighed og nedbryde hendes selvbillede. Chokeret og fremmedgjort af deres mors letsindighed, beslutter Vals andre døtre, Jenny og Anna, at opklare, hvad der præcis skete med deres søster. Men mens familien kæmper med at nå ind til Val og tilbagetage magten fra Paul, opdager de, at deres families mørke fortid har et sidste, ødelæggende slag at tilføje til hver af dem.
Et bizart dobbeltmord i en ellers stille ørkenby har bragt den lokale politiinspektør Jordan Sanders (Jon Hamm) ud af fatning. De to kvindelige mordofre har tilsyneladende ikke nogen forbindelse til hinanden – ud over at de begge hedder Maggie Moore. Da Sanders møder Rita (Tina Fey), som er nabo til en af de mistænkte, begynder puslespillet at falde på plads, men der opstår samtidig nye komplikationer: De to falder for hinanden og indleder en distraherende romance midt i mordefterforskningen. For at opklare forbrydelsen og få sit liv på sporet igen må Sanders kæmpe sig igennem et værre rod af upålidelige vidner, udspekulerede ægtemænd og en excentrisk lejemorder.
Beyond Paradise, spin-off af den populære serie Death in Paradise, er tilbage med en ny sæson i april på britbox, naturligvis igen med Kris Marshall i hovedrollen.
Shipton Abbott holder forsat DI Humphrey Goodman (Kris Marshall) og hans team beskæftiget med en ny, kompleks forbrydelse i hver episode.
Fra et dødsfald på et damplokomotiv til en forsvunden lærer er opgaverne er langt fra nemme. I mellemtiden fortsætter Humphrey og Martha (Sally Bretton) muligheden for at blive plejeforældre, hvilket er deres måde at finde en ny fortolkning af, hvad en familie kan være. Marthas mor, Anne, kaster sig ud i online dating, mens en venlig gestus fra Esthers (Zahra Ahmadi) datter, Zoe, truer med at afsløre en længe bevaret hemmelighed.
Hovedrollerne:
Kris Marshall som Humphrey Goodman
Sally Bretton som Martha Lloyd
Zahra Ahmadi som DS Esther Williams
Dylan Llewellyn som PC Kelby Bright
Felicity Montagu som Maggie
Britisk krimiserie fra 2023 – nye afsnit.
Den unge Danny bliver kørt ned af en flugtbilist. Veras efterforskning afslører, at der ikke var tale om en ulykke. Danny bestyrede en stand på en markedsplads. Vera opdager, at han var en kompleks person. Uvenskabelig og arrogant, men var det nok til at få nogen til at ønske ham død?
Thrillerserien ’Jana – Mærket for livet’, instrueres af de svenske film- og serieveteraner Felix Herngren og Henrik Björn, og på rollelisten findes blandt andet danske Thure Lindhardt og Zlatko Buric, mens Madeleine Martin indtager hovedrollen.
Serien er i seks afsnit er baseret på succesforfatteren Emelie Schepps første bog i bogserien om Jana Berzelius, der blev lanceret i 2013. Emelie Schepps blev kåret som Årets krimiforfatter i Sverige tre år i træk – 2016, 2017 og 2018 – og hendes bøger er i dag blevet oversat til en lang række sprog, som til sammen har solgt over tre millioner eksemplarer.
’Jana – Mærket for livet’ er solgt videre til Prime Video fra Viaplay og kan streames der fra 19. april.
Jana – Mærket for livet – det handler den om
’Jana – Mærket for livet’ tager sin begyndelse, da en højtstående leder af udlændingestyrelsen bliver fundet myrdet i sit hjem. Listen over mistænkte er lang, og som assisterende anklager træder Jana Berzelius til for at deltage i efterforskningen. Hun er ung og charmerende, men hun kæmper med voldsomme mareridt – noget hun altid har fået at vide, er et resultat af hendes barndom som flygtning fra et krigshærget land. Da liget af den mistænkte bliver fundet, genkender Jana noget på hans arrede krop. Jo længere ind i efterforskningen hun kommer, des mere indser hun, at det har med hende selv at gøre, og hun er nu tvunget til at grave i sin egen fortrængte barndom. For at forstå sin fortid, skal hun finde morderen – før politiet gør det.
Udover at have Madeleine Martin i hovedrollen som Jana, findes der på rollelisten også andre store navne. Herunder August Wittgenstein, Frederik Hallgren, Moa Gammel, Johan Ulveson, Pernilla August, Suzanne Reuter, Mahmut Suvakci, Peshang Rad samt Guldbagge-prisvinderne Sigrid Johnson og dansk-kroatiske Zlatko Buric samt Thure Lindhardt.
Der var engang en kvinde ved navn Margaret, som havde styr på sit liv. Hun var disciplineret og årvågen, hvilket gjorde hende stærk og succesrig. Og hun havde ingen problemer med at opdrage sin datter, Abbie, helt alene. Snart skal Abbie starte på et godt universitet, præcis som planlagt. Der var styr på det hele. Lige indtil David, et uhyre fra hendes fortid, vender tilbage.
Three Girls fortæller historien om sagen i Rochdale i 2012, hvor tre unge blev ofre for manipulation, menneskehandel og seksuelt misbrug. Holly (Molly Windsor) er ny i Rochdale og desperat efter at finde venner og passe ind. Hun bliver draget ind i en verden, hun ikke kan slippe væk fra, på trods af hendes bøn om hjælp. Det er en verden, som er meget velkendt for seksualsundheds- arbejderen Sara (Maxine Peake), som har opdaget og rapporteret om tilfælde af børnemisbrug i årevis. Three Girls er udviklet i samarbejde med ofrene og deres familier for at fortælle deres historier: Hvordan de blev overset og ignoreret af myndighederne, der burde have beskyttet dem, og hvordan misbruget har påvirket deres liv.
Cast: Molly Windsor, Ria Zmitrowicz, Liv Hill, Maxine Peake
Stol aldrig på en sindsforvirret gangsterkonge! Tes og hendes to veninder, Dawn og Kara, er pæne piger med en usædvanlig sidebeskæftigelse: De arbejder som håndlangere for gangsteren Mel og adlyder alle hans bizarre befalinger. Da de får til opgave at forpurre en narkohandel, er det business as usual – indtil de pludselig står midt i et showdown med en psykotisk morder, en mentalforstyrret café-kok og en trucker på størrelse med Rundetårn… som sjovt nok alle er hyret af Mel!
2011
Britisk krimiserie med Hugo Speer. Fra skaberen af successerien Suspects kommer London Kills, en mørk, britisk krimiserie af den bedste slags. Londons bedste kriminalbetjente efterforsker svære sager anført af kriminalkommissær David Bradford (Hugo Speer fra Det bar’ mænd). Brutale mord, forsvundne personer og mørke motiver er atter hverdagskost i 3. sæson for Storbritanniens hårdeste elitestyrke af kriminalbetjente.
Verdens mest spændende by sætter stemningen og fungerer som den ‘femte karakter’ for alle de mord, der efterforskes af en eliteefterforskningsgruppe. Denne elitegruppe ledes af den erfarne og til tider uortodokse detektivinspektør, David Bradford. I tredje sæson er det ‘business as usual’, når David forsøger at lægge mordet på et vidne bag sig fra slutningen af anden sæson. Men et nyt mord sætter skarpt fokus på fortiden og retter opmærksomheden mod kriminalbetjent Vivienne Coles personlige liv, især fordi hun handler efter sine egne regler. Davids team inkluderer også den dygtige og etisk stærke kriminalbetjent, Rob Brady, samt kriminalassistent Billie Fitzgerald, der lærer af sine fejl og vokser med erfaringen.
Cast: Hugo Speer, Sharon Small, Bailey Patrick, Tori Allen-Martin
Tom Ripley (Andrew Scott), a grifter scraping by in early ’60s New York, is hired by a wealthy man to travel to Italy to try to convince his vagabond son to return home. Tom’s acceptance of the job is the first step into a complex life of deceit, fraud, and murder. The drama series is based on Patricia Highsmith’s bestselling Tom Ripley novels.
CAST: Andrew Scott plays Tom Ripley. Dakota Fanning plays Marge Sherwood. Johnny Flynn plays Dickie Greenleaf. Additional cast include: Eliot Sumner, Maurizio Lombardi, and Margherita Buy with John Malkovich, Kenneth Lonergan, and Ann Cusack
Serien er baseret på bestsellerromanen ‘The Never Game’ af Jeffery Deaver. Der frigives 2 afsnit på premieredatoen.
Tracker har Justin Hartley i hovedrollen som Colter Shaw, en ensom overlevelsesmand, der rejser rundt i landet som dusørjæger og bruger sine sporingsevner til at hjælpe private borgere og politiet med at løse alle mulige mysterier, mens han kæmper med sin egen splittede familie.
Blackbuster er fra 3. april klar med tredje og sidste sæson af den britiske prisbelønnede krimiserie Happy Valley.
Da Catherine opdager resterne af et offer for et bandemord i et tømt reservoir, sætter det en kæde af begivenheder i gang, som fører hende direkte tilbage til Tommy Lee Royce (James Norton). Hendes barnebarn, Ryan (Rhys Connah), er nu 16 år gammel og har sine egne forestillinger om, hvilken relation han ønsker at have til manden, som Catherine insisterer på ikke er hans far. Imens bliver Catherines søster, Clare (Siobhan Finneran), fanget i midten af det hele. I en anden del af dalen bliver en lokal apoteker fanget i en vanskelig situation, han ikke kan slippe ud af, efter en nabo bliver anholdt
Wisting er tilbage med en fjerde sæson på Viaplay! I den nye sæson er vi tilbage i Larvik på en tilsyneladende idyllisk sommeraften hos familien Greenwood, men den følgende morgen bliver en hotelmedarbejder fundet myrdet, og seks-årige Clifford Greenwood er sporløst forsvundet. Familien modtager et krav om løsesum og kryptiske beskeder fra kidnapperen, og da familiehemmeligheder afsløres, mistænker Wisting, at der kan ligge et personligt motiv bag drengens forsvinden – og så er der oveni et enormt internationalt pres på Wisting og holdet for at opklare mordet og finde den britiske dreng, før det er for sent.
Traces er tilbage med en ny sæson (sæson 2), som foregår i et retsmedicinsk laboratorium i Dundee.
Følelserne sidder uden på tøjet i mødet med den anmelderroste krimiserie, der nu er tilbage med sæson 2. Sæsonens indhold er baseret på en idé af bestsellerforfatteren Val McDermid. Laboratorieassistent, Emma Hedges, er i denne sæson ved at uddanne sig til retsmedicinsk kemiker, og hun er på nippet til at få opklaret sin mors død. Imens skal Daniel afgive vidnesbyrd mod sin far. Kan Emma og Daniels forhold klare presset? I mellemtiden efterforsker Sarah Gordon og Kathy Torrance en dødbringende bombning. Hjemmelavede bomber eksploderer rundt omkring i Dundee – men vil holdet nå at finde frem til bombemanden, inden deres identitet går op i røg?
Molly Windsor (Three Girls), Laura Fraser (Breaking Bad) og Martin Compston (Line of Duty) spiller hovedrollerne i denne sæson.
Hele Monk serien på 8 sæsoner og 125 episoder kommer på Netflix fra 15. marts. Tony Shalhoub spiller Adrian Monk, der er tidligere detektiv for San Francisco Police Department og lider af OCD samt en række andre fobier.
Monk serien blev oprindeligt sendt fra 2002 til 2009 og serien har vundet flere priser, herunder en Golden Globe og flere Emmy Awards.
The largest jihadist attack. committed on European soil on March 11, 2004. In that year, Baby was a sixteen-year-old teenager who, together with Emilio Trashorras, participated in the transfer of the explosives that would be used in Madrid. Baby was the first convicted of the attacks. His testimony was key in the macro trial that took place in 2007.
I tredje sæson af Hightown møder vi igen delstatsbetjenten Jackie Quiñones. Hun er ikke længere ædru og er suspenderet fra arbejdet, men det afholder hende ikke fra at begive sig ind i underverdenen på Cape Cod for at finde forsvundne prostituerede. Samtidig fokuserer hendes kolleger Ray Abruzzo og Alan Santille på at få fat i narkosyndikatet, som opererer på det idylliske feriested.