Dansk
torsdag 5. marts

09:00
En ven, en morder Dokumentar Dansk
Læs omtale
Netflix har annonceret premieredatoen på dokumentarserien En ven, en morder produceret af GODT Media.
En ven, en morder – det handler den om
En ven, en morder er en dansk dokumentarserie i tre afsnit, der dykker ned i en af Danmarks mest rystende kriminalsager. Serien fortæller historien om, hvordan en række voldelige forbrydelser gennem otte år spredte frygt og mistillid i et dansk lokalmiljø, før gerningsmanden endelig blev pågrebet.
Fokus i dokumentaren er dog ikke kun på forbrydelserne, men på det personlige svigt. For vennerne Amanda, Kiri og Nichlas bliver anholdelsen starten på et mareridt: Den morder, de har frygtet, viser sig at være deres tætte ven. Serien undersøger de dybe spor, det efterlader, når man indser, at man har festet og hygget med en person, der sideløbende har planlagt og udført kidnapninger og mord.
Mere om dokumentarserien
Gennem personlige beretninger kommer vi tæt på ofrenes og de pårørendes bearbejdelse af det uforståelige. Amanda, en tidligere nær ven af gerningsmanden, fortæller i serien:
“Da det gik op for mig, at en af dem, jeg var allertættest på, var den frygtede gerningsmand, brast min tillid fuldstændigt.”
Også lokalsamfundets reaktion bliver belyst, blandt andet gennem sognepræst Anna Helleberg Kluge, der beskriver, hvordan mistænksomheden åd sig ind på fællesskabet, men også hvordan man langsomt forsøger at finde vejen videre.
Serien er skabt af instruktør Christian Dyekjær og produceret af GODT Media for Netflix.
onsdag 27. august

00:10
Englen i sort Film Dansk, Drama
Læs omtale
Skæbneladet drama om luksusluderen Betina (Helle Virkner), der forsøger at slippe fri af sit miljø.
1957
mandag 13. april

00:10
Erik Ejegods pilgrimsfærd Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Hyggelig folkekomedie, der handler om en forhutlet teatertrup, med direktør Piper (Johannes Meyer) i spidsen, der i 1888 besøger en provinsby. De vil gøre alt for penge, og for at tækkes de lokale tilbyder de at opføre den lokale skolelærer Wangs (Richard Christensen) ’store drama’ om Erik Ejegod. Hverken stykket, skuespillerne i truppen og de provinsielle omstændigheder lægger an til den store teaterkunst, og det er da også instrukøren Svend Methlings sans for landlig humor og lokal-kolorit, der er filmens force og udgangspunkt.
1943
lørdag 25. januar

00:10
Erna i krig Film Dansk, Drama
Læs omtale
Året er 1918. Første Verdenskrig hærger ude i Europa, mens Erna Jensen (Trine Dyrholm) lever sit jævne, stilfærdige liv hjemme i Sønderjylland, hvor hun bor med sin enfoldige søn, Kalle (Sylvester Byder). En dag banker den lokale landbetjent Meier (Ulrich Thomsen) på hendes dør for at hente Kalle til krigstjeneste for Det Tyske Kejserrige, som Sønderjylland er en del af. Men Erna har ikke til sinds at sende sin eneste søn til skyttegravskrigen. Hun må selv gribe til handling, hvis Kalle skal reddes fra den sikre død. Forklædt som menig soldat drager Erna afsted til fronten sammen med Kalle og et regiment af sønderjyske landsmænd. I mødet med soldaten Anton Seiersen (Anders W. Berthelsen) vækkes nye ukendte sider til live i Erna – og hendes dunkle fortid kommer frem i lyset og ALT forandres! ‘Erna i Krig’ er instrueret af Henrik Ruben Genz og baseret på Erling Jepsens roman af samme navn.
2020
fredag 18. oktober

00:10
Et døgn uden løgn Film Dansk, Komedie
Læs omtale
For at tjene til sine studier har Per taget job på et ejendomsmæglerkontor. Hans to chefer (Axel Strøbye og Asbjørn Andersen) er ikke altid helt ærlige i deres forretninger. Er man rigtig forretningsmand, må man af og til benytte sig af en lille nødløgn, siger de. Men Per er af en anden mening. De indgår derfor et væddemål, hvor det gælder om at tale sandhed i et helt døgn. Det viser sig at være langt vanskeligere end de havde forestillet sig, men der er mange penge på spil – så det er bare om at holde sig, koste hvad det vil…
1963
onsdag 11. december

00:10
Et eventyr om tre Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Lystig film om tre unge (Lise Ringheim, Henning Moritzen og Poul Bundgaard), der forsøger at vende hverdagens triste trummerum til noget positivt i en gammel ejendom med sprudlende og festlige miljø-muligheder. Det gælder bare om at se positivt på tingene. Svend Methling har instrueret en typisk 50’er-komedie, der sender signaler om livsglæde og sammenhold.
1954
lørdag 26. august

00:10
Et Rigtigt Menneske Film Dansk, Drama
Læs omtale
Charlotte og Walter har alt for travlt til deres seksårige datter Lisa, som i sin ensomhed har opfundet en usynlig ven, P. Vennen har taget bolig bag væggen i hendes værelse, men en tragisk bilulykke vender op og ned på alles liv, og på magisk vis materialiserer P sig i den rigtige verden som en ung mand. Han skal først til at lære tilværelsen at kende som et rigtigt menneske.
2001
mandag 15. december

00:10
Et skud før midnat Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Kriminalkomedie med Gunnar Lauring og Berthe Quistgaard som amatør-detektiver, han er i virkeligheden læge, der kastes ud i opklaringen af et mord på en kendt forfatter og teateranmelder (Olaf Ussing). Trådene samles i huset, hvor mordet blev begået, og der er naturligvis masser af mistænkte og løsningsmodeller, før gåden løses. Det er de lette amerikanske detektiv-lystspil f.eks. i “Den tynde mand.”-serien, der har inspireret instruktør Arne Weel og manusforfatter Arvid Müller til denne underholdende “whodunnit”, hvor Henik Stangerups mor, Betty Söderberg, han en mindre rolle.
1942
fredag 11. juli

00:10
Eventyr på Mallorca Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Hvert år vender stadig flere danskere den regnfulde danske sommer ryggen for i stedet at feriere i Mallorcas solskin. Med Anders Christensen som rejseleder følger vi med ét de mange rejseselskaber – nogle af deltagerne er nye ansigter, andre gamle bekendte fra Eventyrrejsen.
1961
fredag 12. juli

00:10
Eventyrrejsen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
På en af de populære “eventyrrejser” til München, Tyrol, Rom og Venedig med flyvemaskine og bus samles et blandet selskab af forventningsfulde ferierejsende. Rejseleder Christensen søger hele turen at skabe fest om sin lille flok, og den tykke, glade fru Bertelsen og hendes stilfærdige mand er taknemmelige for det alt sammen, mens den snobbede fru Henningsen med den forkuede datter finder selskabet lidt for jævnt.
1960
lørdag 21. marts

00:10
Fakiren fra Bilbao Film Dansk, Familie
Læs omtale
Tvillingerne Emma og Tom flytter med deres mor ind i “Elgens Øje” – et gammelt spøgelseshus, som har stået tomt i årevis. Snart opdager de, at huset gemmer på en værdifuld hemmelighed: en kostbar kæmpe-diamant, som to farlige forbrydere vil gøre alt for at få fat i. I deres jagt på at finde diamanten før forbryderne, får tvillingerne pludselig hjælp fra et venligt spøgelse, Fakiren fra Bilbao, som har været spærret inde i en kuglepen i et halvt århundrede!
2004
mandag 1. april

00:10
Familien Gelinde Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Familiefilm fra Bestættelsens samtid, der beskrive livet hos familien Gelinde på godt og ondt. Her er der både rationeringsmærker, mørkelægningsgardiner og mangel på dagligvarer. Vi er med andre ord på stedet, i tiden. Far og mor (Ebbe Rode og Karin Nellemose) skal holde styr på seks børn. Det er ikke nemt, især ikke fordi far er en stolt håndværker, som sætter sin faglige stolthed højere end ussel mammon. Så det sidste har familien ikke meget af, men humøret er højt.
1944
fredag 29. august

00:10
Familien Gyldenkål Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Familien Iversen er rigtig godt gammeldags trætte af myndigheder, skrankepaver og arbejdsgivere. De er efterhånden blevet klædt af til skindet og der er tilmed blevet lukket for lys, gas, vand og telefon. Nu skal det være slut – der skal andre boller på suppen! Familien tager navneforandring til det flotte Gyldenkål – og nu kan det nok være, der kommer fart over feltet. Med et utal af festlige og snedige tricks tager familien en ustyrlig omgang gas på alt og alle og stryger med fuld fart mod millionærtilværelsen – med et godt grin i skægget.
1975
fredag 26. september

00:10
Familien Gyldenkål sprænger banken Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Her har vi igen den fantastiske danske familie, der tør – hvor andre betaler! Nu kniber det med pengene til terminen – og det er den forfærdelige direktør Baghmann, stærkt spillet af Volmer Sørensen, der begærer familiens hus på tvangsauktion. Baghmann ejer Fidusbanken. Charles Gyldenkåls geniale slagplan indebærer et festfyrværkeri af forrygende forklædninger. Luften er tyk af fiduser og man får opskriften på, hvordan man kan blive millionær – uden at tjene en krone. Her er det dansk films populæreste navne, der på afvæbnende, satirisk topplan gennemfører kuppet, så der grines både højt og længe…
1976
fredag 10. oktober

00:10
Familien Gyldenkål vinder valget Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Det kære barn, Bistandsloven – der i øvrigt burde være aflivet ved fødslen – er denne gang Gyldenkåls redning. Men den lækre forstadslejlighed, familien får tildelt, er ved at fise af, da Charles Gyldenkål får arbejde – som fejemand! Det kan de sgu da ikke mene med “meningsfyldt arbejde”! Charles blir tosset, og som alle andre ved han, at vejen fra fejemand til kommunalpolitiker er lille bitte – og det gør han noget ved! I byrådet bliver Charles stemme tungen på vægtskålen, og rådhuset får lov til at leve op til sit ry som “korruptionens og uvidenhedens højborg”…
1977
fredag 11. november

00:10
Familien Olsen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Gense Osvald Helmuth i hans pragtfulde rolle som den hyggelige og glade grønthandler Olsen, hvis verden pludselig bryder sammen. Han bliver nemlig udpeget som nævning i en sag mod generaldirektør Sønderfeldt, hans datters kommende svigerfar. Og ikke nok med det. Han finder også ud af, at hans søn Villy, der arbejder i generaldirektørens firma, på et tidspunkt har stjålet 500 kr. af kassen. Oven i det hele må han forvirret lytte til advokaternes lange taler, som han ikke forstår et muk af. Men den lille mand lytter til sin snusfornuft og retfærdighedssans. Han kræver at få tingene forklaret, så man kan forstå dem. Så kan det nok være, at retssalen kommer på den anden ende.
1940
mandag 20. april

00:10
Familien Olsen Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Gense Osvald Helmuth i hans pragtfulde rolle som den hyggelige og glade grønthandler Olsen, hvis verden pludselig bryder sammen. Han bliver nemlig udpeget som nævning i en sag mod generaldirektør Sønderfeldt, hans datters kommende svigerfar. Og ikke nok med det. Han finder også ud af, at hans søn Villy, der arbejder i generaldirektørens firma, på et tidspunkt har stjålet 500 kr. af kassen. Oven i det hele må han forvirret lytte til advokaternes lange taler, som han ikke forstår et muk af. Men den lille mand lytter til sin snusfornuft og retfærdighedssans. Han kræver at få tingene forklaret, så man kan forstå dem. Så kan det nok være, at retssalen kommer på den anden ende.
1940
onsdag 27. november

00:10
Familien Schmidt Film Dansk, Drama
Læs omtale
Familien Schmidt er samlet i anledning af overhovedets forudsigelige og snarlige død. Da det kommer frem, at der er en uægte søn i farvandet, begynder panikken at brede sig og maskerne at falde, eller i det mindste krakelere. Fra kollektiv, påtaget sorg og bekymring bliver det hver mands og kvindes kamp for sig selv.
1951