Parabol-TV

French Open tennis i Ultra HD / HDR i Tyskland

I Danmark er Viasat og Viaplay Total Reklame-link ene om at vise sport i Ultra HD, og det er lidt ærgerligt, hvis du er tennisfan, eftersom Eurosport sidder på rettighederne til turneringen her til lands.

Anderledes forholder det sig i Tyskland, hvor Grand Slam grusturneringen kan opleves i Ultra HD fra 26. Maj til 9. Juni på Eurosport 4K på UHD kanalen via HD+ satellit-tv platformen. Denne plejer at transmittere ukodet nogle timer om dagen, særligt på hverdag, så danske parabolejere med adgang til 19,2 øst kan måske se lidt med gratis. Værd at tjekke ud i hvert fald.

Det er konkret alle kampe fra Court Philippe Chatrier banen der vises på kanalen med tyske kommentatorer og uden reklameafbrydelser.

Det er i øvrigt ikke helt umuligt at købe et HD+ kort/kortlæsermodul fra Danmark via tyske forhandlere.

I samme kategori

Back to top button