TV-Nyt

Frederik Fetterlein gav seerrekord til Luksusfælden

Frederik Fetterlein Luksusfælden TV3TV3’s nye sæson af Luksusfælden havde premiere mandag aften kl. 21.00 på TV3. Og da de to økonomiske eksperter gennemgik Frederik Fetterleins økonomiske status og konkurssag, sad hele 443.000 seere (peak på 564.000) og så udsendelsen på TV3. Tirsdag aften fulgte så andet afsnit med Frederik Fetterlein, og her sad hele 425.000 seere (Peak på 524.000) og så med fra 21.00 – 22.00.

Samlet set var TV3 mandag og tirsdag i 21-timen landets største TV station blandt de 15-49 årige. Frederik Fetterlein og Luksusfælden-holdet leverede en samlet 21,5 share i 21-timen hvilket gav samtlige andre danske stationer baghjul. TV2 kom ind på en flot andenplads med en 20,1 share, mens Kanal 5 som premierede med Big Brother måtte nøjes med cirka det halve og en 10,8 share.

Begge dage er der sat to seertals-rekorder for Luksusfælden, der i den grad har erobret seerne helt fra begyndelsen af den nye sæson.

Samtidig fik Paradise Hotel 204.000 seere tirsdag aften og ligger dermed på et yderst flot gennemsnit på 212.000 siden premieren sidste mandag. Sidste sæson havde et gennemsnit på 206.000 seere.

”Det er klart, at vi på TV3 er glade for, at både Luksusfælden og Paradise Hotel igen har seernes store interesse. Paradise Hotel har et flot snit på 212.000 seere pr. program og overgår dermed 2011-sæsonen pt. Luksusfælden er også begyndt ekstremt godt med de to bedste seertal gennem nu 85 afsnit i alle sæsoner. Samtidig er vores andre programnyheder som Tattoo Salonen, Redningskvinder m.fl. også kommet forrygende fra start. Dermed er TV3-kanalerne for alvor igen kommet i omdrejninger i den hårde konkurrence på tv-markedet. I næste uge har vi premiere på Med kniven for struben med Bo Bech, og ugen efter følger en ny sæson af For lækker til love og Familien fra Bryggen, ligesom der venter en hel del premierer de næste uger,” siger TV3’s programdirektør Morten Mogensen. 

Kilde: TV3 nyt

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard