Re:Radio via DVB-T2?
Open Channel har – i samarbejde med danske Protelevision og hollandske DekTec – den 3. maj 2011 ansøgt Radio- TV-nævnet om at få tildelt en såkalt DAB frekvens (som har en båndbredde på 1,7 MHz) i Storkøbenhavn til et digital radio (& mobil TV) forsøg med DVB-T2.
Formålet med forsøget er
- at gøre opmærksom på, når der skal udarbejdes en langsigtet plan (strategi) for digitaliseringen af radio i Danmark (og Sverige), at der findes andre transmissionsstandarder end DAB+, og som giver en væsentlig mere kapacitet og lavere transmissionsudgifter. Herved kan der skabes plads og økonomi til, at lokalradio også har mulighed for at blive digitaliseret og derved kan få en digital fremtid.
- at settop-boks- og tv-fabrikanter bliver gjort opmærksomme på, at de skal huske at få implementeret de nødvendige 1,7 MHz drivere i deres DVB-T2 udstyr. Dette er ikke længere mandatory i de nordiske specifikationer, men kun nice-to-have.
I nedenstående notat kan I læse mere om baggrunden for vores forsøg. God læselyst, Kenneth Wenzel
Notat vedr. DVB-T2 versus DAB+ på en T-DAB frekvens
Danmark har siden 1995 forsøgt at indføre digital radio i Danmark ved hjælp af DAB formatet. Målet med at konvertere til digital transmission er at opnå højere lydkvalitet, flere stationer og bedre modstand overfor flervejsmodtagelse, støj og påvirkninger mellem forskellige kanaler end i den analoge FM-radioteknologi. Modsat FM- og AM-radio kan der med DAB udsendes flere radiokanaler på samme frekvens (et multiplex).
Indførslen af DAB har dog ikke været nogen succes, da flere af stereo-DAB-kanalerne benytter en bitrate under 192 kbps i mpeg 1 layer 2 (MP2), hvilket giver en ringere lyd og især ringere stereolyd end der kan opnås, når FM modtages under rimelige og normale modtagerforhold.
Den anden alvorlige kritik, der kan rettes mod DAB-systemet, er, at det er dyrt at drive et DAB-sendenet. Helt grundlæggende fordi man skal bruge for meget elektrisk effekt (kW) og dermed større og dyrere sendere til at sende for få programmer med DAB.
DAB bruger en modulationsform af radiobølger, der er simpel at bygge modtagere til, men medfører at hver bitfejl, der opstår grundet radiostøj, bliver til to bitfejl i modtageren. Samtidig anvender DAB kun et lag ret svagt bit-fejlretning. For at modvirke dette sendes DAB med væsentlig højere effekt end egentligt nødvendigt.
Da DAB ikke er blevet nogen succes, har Radioorganisationen WorldDMB lavet en ny standard DAB+, som anvender fejlretning i to lag, idet man ovenpå den originale fejlretning har tilføjet yderligere en fejlretningskode af typen Reed-Solomon. Desværre mister man 8,3% af kapacitet til at overføre bits til denne kode, hvorved DAB's i forvejen lave nytte-bit-rate yderligere bliver nedsat. Til gengæld kan flere bit-fejl rettes, hvorved der kan modtages svagere signalere og dækningen bliver en del bedre.
Samtidig indførte man med DAB+ muligheden for at anvende en op til tre gange mere effektive lyd komprimeringsstandard HE-AAC. Det er således muligt med DAB+ at overføre næsten tre gange så mange radiokanaler i samme kvalitet.
Da omkostningerne ved at sende et helt DAB-multiplex næsten er den samme, uanset om man anvender DAB og DAB+, så kan transmissionsprisen for hvert DAB+ radiokanal i princippet reduceres til en 1/3.
Der er bare det tekniske problem med DAB+, at DAB+ sendes som DAB til og med første lag fejlretning, og at alle de fundamentale svagheder i disse dele af DAB også er at finde i DAB+.
Derfor bør man, når der skal udarbejdes en langsigtet plan (strategi) for digitaliseringen af radio i Danmark også se på andre nye transmissionsstandarder som DVB-T2, som giver 2,5-4 gange højere kapacitet end DAB/DAB+-standarden ved samme sendeforhold.
DVB-T2 vs. DAB+ udsendt i samme 1,7 MHz VHF raster kanal
DAB har en kapacitet på kun 1.152 kbit/s.
DAB+ har ligeledes 1.152 kbit/s minus 1/12, som bruges til den ekstra fejlretning. Tilbage har DAB+ en bitrate på 1.152*11/12 = 1.056 kbit/s.
En tilsvarende DVB-T2 transmission med samme sendestyrke og samme grundlæggende robusthed vil kunne overføre 3.612 kbit/s. DVB-T2 vil desuden være bedre indendørs og være mindre følsom for fx impulsstøj (gnister ol).
Hvis man ønsker kun at overføre 1.056 kbit/s vil sendestyrken for DVB-T2 kunne nedsættes 3-5 gange med en tilsvarende forbedring af transmissionsomkostningerne.
Hvor DAB som sagt er bundet til MPEG-1 level 2 lyd (MP2), så kan såvel DAB+ og DVB-T2 overføre HE-AAC lyd, der fylder langt mindre og lyder langt bedre.
Med HE-AAC lyd formatet opnår man en rimelig lyd på 64 kbit/s.
Med DAB+ er der plads til 16 HE-AAC musikprogrammer à 64kbit/s, og med DVB-T2 er der plads til hele 56 HE-AAC musikprogrammer à 64kbit/s, hvor der på DAB kun er plads til 6 musikprogrammer à 192 kbit/s MP2.
Såfremt DAB Blok 3 koster 34,5 mio. kr. årligt (afskrivning og drift) eller 2-3 mio. kr. for hvert af 13 områder, så vil man kunne reducere omkostningerne pr. radiokanal til 35-54.000 kr./år i forhold til 333.-500.000 kr./år ved DAB. Det vil sige 1/10 af de nuværende DAB transmissionsomkostninger.
DAB | DAB+ | DVB-T2 | |
Netto kapacitet kbit/s | 1.152 | 1.056 | 3.612 |
Et program kbit/s | 192 | 64 | 64 |
Antal programmer | 6 | 16 | 56 |
Transmissionsudgifter | |||
v/ 2.000.000 kr./år | 333.333 | 125.000 | 35.714 |
v/ 3.000.000 kr./år | 500.000 | 187.500 | 53.571 |
Med hensyn til digitale modtagere, så skal man være opmærksom på, at de nuværende DAB radioer ikke kan bruges, hvorfor forbrugerne skal købe nye modtagere, uanset om det er DAB+ eller DVB-T2 man vælger til den fremtidige digitale radio-standard.
Til gengæld kan man på de nye DVB-T2 fjernsyn og settop-bokse kunne høre digital radio fra en DVB-T2 sender modsat DAB / DAB+.