Jan Hellesøe

Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.

Login Registrer
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #674087
    C. Johansen
    Deltager

    For et par dage siden så jeg en avisartikel i BT:

    https://www.bt.dk/kendte/hypnotisoer-stak-naale-i-kvinde-paa-scenen-der-er-folk-der-har-kastet-op

    Da DR1 genudsendte programmet i går, ville jeg lige se, hvad det var for noget.

    Tidligere fulgte jeg Jan Hellesøe i en programserie, der hed noget i retning af “Fuckr md dn hjrne”. I starten virkede indslagene spændeende, men det hele tog en nærmest videnskabelig drejning. Så det blev en småkedelig affære til sidst. Man fik en klar fornemmelse af, at det var vigtigt for Jan Hellesøe, at man betragtede ham som topspecialist inden for psykologi, hjernevidenskab, manipulation osv. Eller sagt på en anden måde: Jan Hellesøe demonstrerede en voldsom selvfedme. Jeg mener at vide, at han er uddannet smed, og det bliver man vel ikke rigtig hjernespecialist af.

    Så det er flere år siden, at jeg har set ham optræde. Indtil i går.

    Det blev en ubehagelig oplevelse. Jan Hellesøe viste kun nogle teknikker, man også har set andre udføre, og showet kørte egentlig langsomt og var ikke vildt spændende. Men alligevel var der noget, som skilte sig ud: Indslaget med den 19-årige Nanna.

    Tilsyneladende finder han frem til Nanna blandt publikum ved hjælp af massehypnose af publikum i salen. Enkelte vil så vise sig at være særlig modtagelige for hypnosen. En af dem er Nanna. Hun bliver præsenteret for en kontrakt, som han vil have hende til at underskrive i forbindelse med, at hun kommer op på scenen for så at deltage i hans hypnosenummer. Han oplyser, at hun derfor ved, hvad der skal ske, når hun skriver under. Men man kan ikke undgå at tvivle på, om hun ikke allerede er under hypnose, da hun skriver under.

    Da hun så er blevet hypnotiseret, vil Jan Hellesøe stikke hende i den ene arm med nåle. 2 små tynde nåle i gennem huden i håndryggen og en lang tyk nål gennem huden på underarmen. Da han tager den store nål ud igen, bliver der sat et plaster på. Nanna har ikke registreret, hvad der er foregået.

    Hele seancen er ulækker, så jeg kan godt forstå, hvis nogen er ved at kaste op. Sådan har jeg det også. Men det er Jan Hellesøe, jeg er ved at kaste op over. Han er helt i ekstase over at sætte nålene i. Og han siger også selv, at det er noget, der virkelig interesserer ham. Det kan man også tydeligt se. Men han synes nok, at det er dejligt med en smuk 19-årig ung pige – især når man selv er 38 og ser ud som en 58-årig.

    Jan Hellesøe afsluttede showet med håbet om, at “vi ses igen”. Det håber jeg sandelig ikke.

    Til gengæld vi jeg gerne anbefale programmerne “Noget i ærmet” på Xee. Her viser 2 unge magikere masser af forskelligt trylleri. Det er charmerende og afvekslende i et fint tempo. Man bliver virkelig dejlig underholdt. Og de 2 har så mange idéer, så når deres publikum bliver inddraget, sker det altid på en behagelig måde, og ingen lider overlast her, og det synes jeg måske, er det allervigtigste.

     

     

     

     

Login Registrer
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Back to top button