Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.
Halløj
Jeg har brug for Jeres ekspertise til at finde frem til rigtige antenneudstyr, dåser, forstærker, kabel osv. Jeg skal nemlig lave en komplet ny-installation til modtagelse af DVB-T i Kirke Hyllinge / Midtsjælland. Huset er beliggende i et signalmæssigt dødt område, hvor der ikke kan modtages noget som helst uden forstærkning. I huset skal der laves tv-stik i 4 værelser, så der er vel også behov for et boost af signalet?
Kan I komme med nogle gode råd til hvilke dele jeg skal ud og kigge efter?
ESCdenmark sagde
Halløj
Jeg har brug for Jeres ekspertise ….. Huset er beliggende i et signalmæssigt dødt område, hvor der ikke kan modtages noget som helst ….
Kan I komme med nogle gode råd til hvilke dele jeg skal ud og kigge efter?
Det lyder, som om du har brug for en prof antennemand – gerne lidt lokalkendt – og med passende måleudstyr.
Du har ret i, at indendørs er det nok ikke godt, men en god almindelig tagantenne rettet mod Hove, en masteforstærker uden for stor forstærkning (måske inde på loftet), en 4 splitter, godt dobbeltskærmet coaxkabel ( må ikke trykke eller bøjes skarpt) og 4 vægudtag.
Hvis du vælger en antennemontør, bør du overveje om du evt vil have et DAB/VHF bånd III signal med.
Du kan se hvad DR mener/gætter om modtageforholdene. Jeg bruge Elverdamsvej 308 – xybenzin, som test adresse, men du kan jo bruge din egen.
Det er rent vrøvl, at DR angiver både Hove og Gladsaxe, fordi disse sender nøjagtigt samme signaler og pejles i samme retning. Men DR mener klart at Jyderup masten ikke let kan modtages (den sender TV2 Øst og ikke Lorry som Hove).
Det er altid klogt at tale med naboer ol., – ja bare se på de omliggende huses antenner.
Lars
Jeg har monteret en antenne hos en kunde, mellem Kirke Hyllinge og Ejby.
Så vidt jeg husker, blev det til en 43 elementer i ca. 3m højde. Den skulle bruges til et TV.
Men man skal huske på, at signalet, kan være meget forskelligt bare ind til naboen.
Lynge