Den nye DVB-T2 FreeviewHD mux i UK, der er blevet sendt siden 2 december over Manchester og London med BBC-HD og en ITV HD* kanal, vil her fra påske sende alle de 3 oprindeligt planlagte gratis HD kanaler – BBC-HD, ITV1-HD og C4-HD.
Det var så planen, at kanale ‘Five’ skulle sende en HD version af kanalen fra sidst på 2010. Man vil i England være sikker på, at MPEG-4 kodningen kan holde kvaliteten med 4 HD kanaler og derfor først efter et lille år åbne for den 4. HD kanal.
Det er nu allerede muligt, dels fordi DVB-T2 faktisk viste sig at kunne sende 40.2 Mbit/sek mod de forventede 36 Mbit/sek, dels fordi MPEG-4 kodning i sandtid og statistisk multiplexning er blevet forbedret ret meget i den seneste tid (MPEG-2 kan faktisk også forbedre bitraten 15-25% med samme kvalitet.)
Imidlertid har ‘Five’ ikke haft midlerne til at gennemføre en troværdig plan for en hel ‘HD flade’. De dårlige tider, som er særligt dårlige i England, giver store underskud hos mange tv-stationer. De engelske myndigheder – Ofcom – har derfor annuleret HD-licensen for ‘Five’ og tilbagegivet kapaciteten til BBC, som har licensen til selve DVB-T2 multiplexen.
Man venter nu med spænding på, hvad BBC vil anvende den tilbageleverede kapacitet til – HD simulcast af BBC1 eller BBC2 eller nye SD kanaler ?
Five vil få en ny chance for HD kapacitet efter at alt analogt er slukket sidst i 2012.
Lars 
* Bemærk nyheden “ITV HD lanceres 2/4 som fuldtidskanal og flytter satellit” der er ca samme HD kanal blot sendt via Sat.
PS! ‘Five’ er et søsterselskab til RTL i Tyskland (Bertelsmann AG)