Hej
Jeg har følgende problem:
Canal Digital, parabol-tv. Modtager: CDC-7000ST, to paraboler i en eller anden lille 2-1-boks/dims og derfra et kabel til modtageren. Thor på det ene, Astra på det andet. Virker perfekt, bortset fra at modtageren ikke kan tage HD-kanalerne, det er den billigste standardmodtager man får med abonnementet.
Nu har jeg fået et Sony tv med indbygget satellit-tuner og købt det rigtige CA-modul til Canal Digitals kort. Jeg har langt om længe fundet ud af hvordan jeg får tv’et til at søge på to forskellige satelliter, og der er ingen problemer med CA-modulet, altså jeg kan se betalingskanalerne, også HD-kanalerne nu.
Signalet vises for begge satelliter som høj kvalitet, det skulle være ok og virker jo også perfekt på CDC-7000eren.
Problemet er, at jeg får artefakter på billedet på de fleste af kanalerne, i hvert fald på dem der ikke er HD-kanaler. Artefakterne er ligesom firkantede steder på billedet hvor dele af billedet så at sige vises det forkerte sted. Det virker som dårlig modtagelse, men det kan det jo ikke være, når det virker fint med CDC-7000eren.
Jeg har ingen anelse hvordan man indstiller modtageren i tv’et, men har prøvet mig frem. Jeg bruger den anbefalede transponder-indstilling “10841/v/24500”, men ved ikke hvad jeg gør forkert. På CDC-7000eren vises satelliten “Thor” som nr. 1 og “Astra” som nr 2. DiseqC står vist på “ingen” på 7000eren, det virker også med tv’et.
På tv’et er det muligt at sætte diseqC til A, B, C eller D og A og B som “toneburst”.
Jeg har forsøgt at søge kanaler på begge satelliter med diseqC på A for den ene, B for den anden, A og D og det her A og B “toneburst”.
Det virker bedst med diseqC deaktivetet, men så har jeg de modtagelsesproblemer. Det er tilsyneladende kun ved de kanaler jeg modtager fra Thor. Astra-kanalerne ser ok ud.
Hvis der skulle mangle oplysninger må i gerne sige til, jeg har siddet hele dagen med det og fatter intet.. 
Tak på forhånd
CD-amatøren