Forførelse og erotik på DR K
Sommerferien er ved at være over danskerne. For de fleste er sommeren lig med sol, varme, frihed, nøgen hud og måske erotik. Det sidste er i al fald sikret, hvis man tænder for DR K i juli og august.
Ifølge DR K’s kanalredaktør, Flemming Hedegaard Larsen er det ikke tilfældigt, at det netop er DRs kulturkanal, som tuner ind på menneskets seksualliv i de kommende måneder:
“Erotik og forførelse har altid været en del af kunsten – både inden for litteratur, billedkunst og film. Derfor er det oplagt for DR K at bringe begge dele ind på kanalen i sommerperioden,” fortæller Flemming Hedegaard Larsen.
Kanalredaktøren ser frem til de mange interessante og forskelligartede film og dokumentarer, der skal vises på DR K. Specielt synes han, at det er værd at nævne dokumentarerne ‘Sex og kærlighed gennem tiden’, ‘Historien om Pirelli-kalenderen’ og ‘Sarnos – Their life in dirty movies’ om et excentrisk ægtepar på næsten 90 år, der har viet deres liv til at lave sexfilm, og drømmer om at lave et erotisk mesterværk. Ligesom filmene ‘Hysteria’ og ‘Kærlighedens slør’ også bør have et ekstra ord med på vejen.
Erotisk novellekonkurrence
Ud over at sende en række forskellige programmer, har DR K også en erotisk novellekonkurrence henover sommeren. Konkurrencen er optakt til en nyproduceret dansk serie om erotisk litteratur med titlen ‘Frække fortællinger’, der får premiere onsdag d.27. august.
Fra 1. juli og frem til midtseptember er det muligt at indsende sin egen erotiske novelle på max. fire sider til [email protected]. Alle kan være med, men teksten må dog ikke have været udgivet tidligere.
Det er muligt at læse mere om konkurrencen fra 1. juli på dr.dk/bog, hvor man blandt meget andet også kan se, hvordan man kommer i gang med at skrive erotisk litteratur.
Følgende film og dokumentarer bliver sendt på DR K i løbet af juli og august under temaet ‘Forførende sommer på DR K’.
Dokumentarer:
1. juli, kl. 21.20: Sex og kærligheden gennem tiden
1. juli, kl. 23.55: Sex og sensualitet – Art Nouveau (1:3)
5. juli, kl. 22.45: Moulin Rouge-show
5. juli, kl. 23.35: Sex og musik (1:4)
8. juli, kl. 21.20: Seksuelle fantasier i kunst og drømme
13. juli, kl. 22.10: Sarnos – Their life in dirty movies
15. juli, kl. 21.20: Den erotiske tegneserie
20. juli, kl. 21.55: Evgeny Mokhorev – skrøbelighedens mester
22. juli, kl. 21.20: Historien om Pirelli-kalenderen
2. august, kl. 23.35: Nye stjerner på Moulin Rouge
12. august, kl. 22.20: Haremsfantasier i kunsten
Film:
1. juli, kl. 22.10: La Delicatesse
6. juli, kl. 21.40: Det erotiske menneske
8. juli, kl. 22.15: Valmont
10. juli, kl. 21.30: The Reader
15. juli, kl. 22.10: Hysteria
17. juli, kl. 21.30: Kærlighedens slør
22. juli, kl. 22.20: The Fabulous Baker Boys
19. august, kl. 22.20: The Lover
Kilde: DR