YouSee Nyt

Forbrugerombudsmanden – Forbrugere blev vildledt om adgangen til YouSee’s fordelsprogram

YouSee lancerede sit fordelsprogram YouSee More i september 2017. Det fremgik af YouSee’s hjemmeside, at fordelsprogrammet var tilgængeligt for alle, der som minimum havde to forskellige YouSee-produkter.

Forbrugerombudsmanden modtog kort efter henvendelser fra et par forbrugere, som – på trods af at de havde to forskellige YouSee-produkter – ikke havde adgang til programmet. Yousee havde oplyst til kunderne, at de ikke var kvalificerede til programmet – den ene fordi han alene havde YouSee’s grundpakke, den anden fordi YouSee-signalet blev leveret via en antenneforening. Det var ikke tydeligt oplyst i YouSee’s markedsføring, at ikke alle YouSee produkter var adgangsgivende, og kunderne fandt derfor markedsføringen vildledende.

Forbrugerombudsmanden fandt, at YouSee’s oplysning om at fordelsprogrammet var tilgængeligt for alle, der som minimum havde to forskellige YouSee-produkter, gav forbrugerne grund til at tro, at programmet var tilgængeligt, når disse betingelser var opfyldt. Når der er flere betingelser eller begrænsninger knyttet til adgangen – herunder at det kun er visse af YouSee’s produkter, der er adgangsgivende – skal dette oplyses klart og tydeligt. I modsat fald er markedsføringen vildledende.

Forbrugerombudsmanden fandt ikke, at YouSee’s oplysning ”Det er ikke alle produkter, der giver adgang til YouSee More – Ring til os […]” var tilstrækkeligt og bad derfor YouSee om at ændre sin hjemmeside, hvilket YouSee efterfølgende gjorde.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

”Jeg har indskærpet over for YouSee, at alle betingelser skal oplyses klart, tydeligt og hensigtsmæssigt. Det gælder især, når forbeholdene rammer en stor del af YouSee’s kundekreds og i øvrigt forekommer uventede i forhold til hovedbudskabet om adgang til fordelsprogrammet, hvis man har to eller flere YouSee-produkter.”

Kilde: Forbrigerombudsmanden presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard