Allente Nyt

Forbrugerombudsmanden: Allente skal give kunder ret til afbestilling online

TV-udbyderen Allente har i en periode henvist kunder, som ønskede at opsige deres abonnement, til at kontakte virksomheden telefonisk. Flere forbrugere har derefter henvendt sig til Forbrugerombudsmanden, fordi de har haft svært ved at opsige deres abonnementer blandt andet på grund af lang ventetid i telefonen.

Ifølge forbrugeraftaleloven skal forbrugere kunne opsige deres abonnementer og andre løbende aftaler på samme medie, som de har indgået det. Det betyder, at hvis de har tegnet abonnement på streaming via en virksomheds hjemmeside, skal de også kunne opsige dette abonnement på hjemmesiden.

Forbrugerombudsmanden orienterede allerede i oktober 2022 Allente om lovgivningen på området på baggrund af henvendelser fra forbrugere om den samme problemstilling.

Efterfølgende har Allente svaret Forbrugerombudsmanden, at virksomheden indførte den elektroniske mulighed for at opsige et abonnement på hjemmesiden tidligere. Den blev dog først sat teknisk i drift i juni 2023, og virksomheden havde heller ikke opdateret informationen til kunderne om denne mulighed på sin hjemmeside.

Forbrugerombudsmand, Torben Jensen, siger:

Måske er der nogle, som ind imellem beholder et abonnement lidt længere, end de egentlig ville, fordi det er for besværligt at afmelde det. Men reglerne på området er helt klare: Det skal være lige så enkelt at opsige et abonnement, som det er at tegne det. Derfor skal forbrugere have mulighed for at opsige abonnementer og aftaler på samme medie eller platform, som aftalen blev indgået på.

Allente kommentar:

”Vi er helt på linje med Forbrugerombudsmandens meddelelse om at gøre det endnu lettere for vores kunder at opsige deres abonnementer online, som de har indgået dem. Vi er opmærksomme på lovgivningen på området og har allerede implementeret den elektroniske mulighed for at opsige abonnementer på vores hjemmeside fra juni 2023. Vi beklager for eventuelle udfordringer, nogle kunder har oplevet, og vi arbejder løbende på at forbedre kommunikationen og tilgængeligheden omkring denne mulighed. Vi værdsætter samarbejdet med Forbrugerombudsmanden og er forpligtede til at overholde lovgivningen for at sikre en problemfri oplevelse for vores abonnenter.”

Kilde: Forbrugerombudsmanden pressemeddelelse / Allente kommentar

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard