TV-Sport Nyt

Fodboldfest på DR: Sender pokalgysere, landshold og Champions League i stort forår

DR opruster på kvindefodbold her i foråret og har nu sikret sig rettighederne til at vise semifinalerne og finalen i Kvindepokalen live på landsdækkende tv.

Aftalen er indgået med DBU og Ligaforbundet og betyder, at de afgørende kampe i pokalturneringen bliver en del af DR’s samlede sportsudbud i de kommende måneder.

Kvindernes Pokalturnering på DRTV

Dato Kamp Type
25. marts HB Køge vs. Brøndby IF Semifinale (1)
25. marts FC Nordsjælland vs. Kolding IF Semifinale (1)
2. april Returopgør Semifinale (2)
16. maj Finalen Finale

Samtidig sender DR også semifinalerne i kvindernes Champions League (25/26 April og 2/3 Maj 2026) samt de danske landsholdskvinders kvalifikationskampe frem mod VM i 2027.

Landsholdskampe i foråret på DR

Dato Kamp Type
14. april Sverige – Danmark VM-kvalifikationskamp
18. april Danmark – Italien VM-kvalifikationskamp

– Vi er glade for, at vi gennem et godt samarbejde med DBU og Ligaforbundet nu kan vise de helt afgørende kampe fra kvindernes pokalturnering. Det er med til at fuldende billedet af et stort forår på DR fyldt med fodbold fra øverste hylde, hvor vi både viser landsholdets kvalifikationskampe til VM, semifinalerne i kvindernes champions League og nu også det bedste fra de afgørende kampe i den altid spændende og dramatiske pokalturnering. Det er en samlet forårspakke, som passer godt ind i vores ambition om, at bidrage til at løfte kvindefodbolden frem, siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten.

– Vi er meget glade for at kunne præsentere denne aftale med DR. Det er et vigtigt skridt for at øge eksponeringen af Kvindepokalen og give spillerne den scene, de fortjener, udtaler Marie Greve, direktør i Ligaforbundet.

Generelt er det Disney+ der har rettighederne til kvindernes Champions League i Danmark, så finalen ser altså ud til at være eksklusiv der, selv om DR viser semifinalerne også på lige fod med Disney+.

Kilde: DR presse
Se sommerens sport for 199,- / måned
Bland din egen pakke med op til 4 sportskanaler her →
Annonce / Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard