Flere seere til afsnit 2 af Badehotellet og Arvingerne
Både TV 2 og DR1 kunne notere sig endnu bedre seertal da afsnit 2 af deres nye serie blev sendt. Flest seere har Arvingerne dog, der er i nærheden af storserien Krøniken.
DRs nye dramaserie havde 1,8 millioner seere nytårsdag mens andet afsnit trak næsten to millioner seere til DR1 søndag aften. 1.951.000 for at være helt præcis.
– Vi er stolte af ‘Arvingerne’ og har troet på den fra starten, men den har overgået vores forventninger og vi håber, vi kan holde kadencen. Jeg synes jo, serien bliver bedre og bedre, så jeg tænker, at vi godt kan holde fast i det, DRs dramachef Piv Bernth om de pæne seertal.
TV 2s historiske dramserie ”Badehotellet” yderligere i seertilslutning, da andet afsnit blev sendt mandag 6. januar. Afsnittet fik 1.614.000 seere – 90.000 flere end til premieren – og over 1,75 mio. danskere så med i de sidste minutter af gårsdagens afsnit.
Seertallet på 1.614.000 er det højeste – bortset fra nogle julekalenderafsnit – til et dramaserie-afsnit siden første sæson af ”Strisser på Samsø” i 1997.
TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, er overordentligt tilfreds med seertallene til de to første afsnit:
– ”Badehotellet” er et tidsbillede på det danske samfund i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne – et samfund med store kontraster og hvor en økonomisk krise er på vej. Det er meget glædeligt, at danskerne har så stor interesse for vores nære fortid og ophav, som opbakningen til ”Badehotellet” er udtryk for.
– Samtidig er ”Badehotellet” et hyggeligt frirum og godt selskab for de mange danskere, der gerne vil slappe af og tage et pusterum fra en travl hverdag med en god dramaserie på tv, siger Katrine Vogelsang.
Andet afsnit af ”Badehotellet” fik den høje vurdering 4,1 på en skala fra 1 til 5 – uændret i forhold til premieren på dramaserien.
Kilde: DR og TV 2 presse