Streamingnyt

Flere originalserier til børn på vej på Netflix

netflixNetflix tilføjer tre nye originale serier til udvalget til børnene. Den spændende dramaserie The Greenhouse bliver en del af tween-kategorien, som bl.a. allerede indeholder Degrassi: Next Class, Lost & Found Music Studios og Project Mc². Det ikoniske Hasbro-brand Stretch Armstrong får tv-debut med et helt nyt look i animationsserien. En musikalsk opdatering af Lalaloopsy tilføjes til udvalget af serier og shows, som skal engagere mindre børn og vække deres nysgerrighed. Alle episoder af de nye serier lanceres på Netflix på samme tid over hele verden.

“Omkring halvdelen af vores 75 millioner medlemmer ser jævnligt indhold for børn, og derfor er vi glade for at kunne udvide porteføljen af originalt producerede serier med tre nye, stærke titler,” siger Andy Yeatman, Director of Global Kids Content for Netflix.

“Vi ved, at børn elsker Netflix, og en stor del af årsagen er, at vi vokser med dem. Vi skaber og anbefaler nye tv-shows og film til børnene fra før de starter i skole, gennem teenageårene, og til de er voksne.”

Læs mere om de nye serier herunder:
LALALOOPSY – efterår 2016
Lalaloopsy indeholder ny originalmusik og blæser liv i de populære Lalaloopsy-piger igen. Seerne kommer med på fantastiske eventyr med de seks venner og deres kæledyr i en morsom og fantasifuld verden. Ved hjælp af lidt kreativitet og magi kan vennerne klare alt. Lalaloopsy inspirerer seerne til at udtrykke sig på en magisk, musikalsk og fjollet måde. Den nye 13 episoder lange serie har premiere til efteråret.
THE GREENHOUSE – 2017
The Greenhouse er en action-serie, der foregår på en elitekostskole af samme navn i det sydlige Californien. Eleverne er delt op i to rivaliserende grupper, som må slå sig sammen i kampen mod det onde. Paula Yoo (West Wing, Defiance, Eureka) har tilrettelagt serien, sammen med showrunner Giora Chamizer, som har skrevet og skabt den originale serie. Nutz Productions, som er datterselskab af Ananey Communications, producerer serien for Netflix.
STRETCH ARMSTRONG – 2017
Fra Hasbro Studios kommer en animeret action komedie om den hårdtarbejdende teenager, Jake Armstrong og hans to bedste venner. Trioen udsættes ved et uheld for et eksperimenterende kemikalium og forvandles til STRETCH ARMSTRONG and the FLEX FIGHTERS – et slæng af overnaturlige superhelte, som tager ud på eventyr. Den 26 episoder lange serie er den første originalproduktion, som Hasbro Studios skaber for Netflix. Den vil være tilgængelig for Netflix-medlemmer ultimo 2017.

Kilde: Netflix

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard