Lyd produktnyt

Fire nye Philips-soundbarer og Fidelio FS1-højtaler på vej

TP Vision præsenterer i dag på den virtuelle pressekonference TP Vision Live 2022 Berlin en række nye Philips produkter, som lanceres hen over 2. halvår. Det omfatter blandt andet fire nye soundbar modeller og en ny Fidelio FS1-højtaler.

Philips Fidelio FS1-højtaler

Den nye FS1-højtaler slutter sig til soundbaren FB1 og subwooferen FW1 – og der loves en kombination af topdesign, topmaterialer og topydelse kombineret med nem installation og enorm stor fleksibilitet i sammensætningen af produkter i systemet.

FS1 -højtaleren har bl.a. en 1” tweeter, topplaceret, vinklet 2.5” driver, og en 3.5” woofer – med to passive enheder – plus LED-lys til Ambilight-baggrundsbelysningen. Alt sammen inde i det kompakte kabinet.

Den nye serie soundbarer fra Philips Lyd omfatter fire modeller fra B7207 med 2.1-lyd op til B8907 med 3.1.2-lyd.

Det er unikt, at FS1 kan bruges som en trevejshøjtaler: Enten som en enkelt monoenhed eller i et stereopar – takket være diskant-, mellemtone og basdrivere – eller den kan automatisk skifte til tovejstilstand. Ydermere kan den virke som en Dolby Atmos-driver, når den anvendes som en AV-systemsatellit.

FS1-højtaleren kan også sluttes til et Ambilight TV og bruges som højre- og venstrekanal, mens TV’et er centerkanal. Det styrker gengivelsen af tale og udvider lydbilledet.

Baseret på den prisvindende, højkvalitets DTS® Play-Fi® multirumsteknologi, kan FB1-soundbaren, FW1-subwooferen og FS1-højtaleren kombineres på flere måder og give op til 7.2.4-lyd.

Fire nye Philips-soundbarer

Alle de nye soundbarer har trådløse subwoofere, mulighed for vægophængning og for første gang tweetere, som fra venstre- og højrekanalen sender lyden ud til siderne.

De tre topmodeller har en centerhøjtaler, som både sikrer en klar og tydelig tale og giver et bredt lydbillede. Desuden er de kompatible med Dolby Atmos, de har HDMI eARC-forbindelse med 4K-gennemgang.

Topmodellen er B8907 med dedikerede Dolby Atmos-elevations-drivere, som skaber en lyd, der passer som fod i hose til film loves der. DTS Play-Fi gør det muligt at ændre 3.1.2 -lydsystemet til 5.1.2 ved at tilføje Play-Fi -kompatible baghøjtalere.

Den næste i rækken er B8507-soundbaren, som passer perfekt til Philips TV »The One«. Her loves der at prisen er yderst konkurrencevenlig. Og så er alle væsentlige funktioner og tilslutningsmuligheder med. Eksempelvis er der kompatibilitet med både Dolby Atmos and DTS Play-Fi.

Den tredje i rækken er 3.1-soundbaren B7807 som har en centerkanal, tweetere som sender lyden til siderne, en 8” trådløs subwoofer, og den er Dolby Atmos-kompatibel, har Philips Easylink-kontrol.

Den fjerde og sidste model i serien er B7207 med 2.1-lyd. Den er kompatibel med Dolby Atmos, har HDMI ARC og fire tweetere, som sender lyden til siderne, så TV-lyden forbedres betragteligt.

Kilde: TP Vision presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard