TV-Nyt

FIFA Ballon d’Or på Eurosport og TV3 Sport 2

eurosportPå mandag klokken 18:30-19:55 viser Eurosport live og ekslusivt fra det store FIFA arrangement, FIFA Ballon d’Or. Men selv om Eurosport skriver eksklusivt, så sendes det dog også på TV3 Sport 2

Til arrangementet, der foregår i Zürich, skal flere fornemme kåringer uddeles på baggrund af fodboldåret 2013.

På Eurosport kan du blandt andet se, hvem der vinder titlen som årets træner for kvindehold, årets træner for herrerhold og  ”FIFA Puskas Award”, der kårer det bedste mål i 2013. På trods af dette stjæler en særlig titel det meste af rampelyset. Det er mændenes FIFA Ballon d’Or, der af mange betragtes som den ypperligste kåring, en mandlig fodboldspiller kan opnå.

I slutningen af oktober offentliggjorde FIFA en liste på 23 spillere, der kunne vinde herrernes FIFA Ballon d’Or. Listen blev til i et samarbejde mellem en fodboldkomite sammensat af FIFA og et panel af eksperter fra ”France Football”. Undervejs er 20 spillere siet fra, så der kun er 3 tilbage. De tre finalister er Bayern Münchens Franck Ribery, FC Barcelonas Lionel Messi og Real Madrids portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo.

Det offensive es Lionel Messi har vundet FIFAs kåring de sidste fire år. I både 2011 og 2012 blev Cristiano Ronaldo nummer to. I år har flere eksperter snakket om, at det kan blive Cristiano Ronaldos tur til at vinde titlen. Ronaldo vandt titlen i 2008, hvor den dog blev kaldt ”FIFA årets fodboldspiller”. Man må dog samtidig ikke glemme den  franske individualist Franck Ribery, der vandt alt, hvad der er værd at vinde med Bayern München i 2013.

I sidste ende er det landstrænere, landsholdskaptajner og en særlig gruppe journalister, der afgør, hvem der skal vinder FIFA Ballon d’Or 2013.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard