TV-Nyt
FEM åer på FEM dage – TV 2 Nord laver slow tv
TV 2 Nord har tidligere lavet slow tv events på Facebook med vandreture, i uge 36 rykker man så ud på vandet i 5 nordjyske åer. Her ror TV 2 Nords Outdoor medarbejdere Robert Bedsted og Bruno Stagsted ned af fem af Nordjyllands største åer på 5 dage, og sender direkte fra turen cirka fem timer om dagen på TV 2 Nord. Det streames også på tv2nord.dk, så man behøver altså ikke være i TV 2 Nords sendeområde for at følge med.
- Mandag 2. september klokken 9-14 Ryå fra Manna til Limfjorden (25+ km)
- Tirsdag 3. september klokken 9-14 Uggerby Å fra Sindal til Vesterhavet (26 km)
- Onsdag 4. september klokken 9-14 Voer Å fra Ormholt (Nejsumvej) til Voerså (Østkysten) (30 km)
- Torsdag 5. september klokken 9-14 Lindenborg Å fra Buderupholm (fiskesøerne) til Limfjorden (30 km)
- Fredag 6. september klokken 9-14 Skals Å fra Tjele Langesø til Kanogården i Hvornum (25 km)
Alle dage starter man kl. 09:00
De to har allerede været ude og teste det tekniske.