Fear the Walking Dead sæson 2 vender tilbage 22. august
Premieren på anden del af sæson 2 af Fear the Walking Dead fra AMC Studios nærmer sig
I begyndelsen af anden del af sæson 2 er familierne Clark/Manawa, Salazar og Strand blevet brudt op. Det, der skete ombord på Abigail, har tvunget dem i forskellige retninger, og nu skal de forsøge at finde nye måde at overleve på. Alicia har svært ved at acceptere, at Madison nægter at slippe taget i Nick, og samtidig forsøger Travis at beskytte Chris fra de apokalyptiske dæmoner, der truer med at tilintetgøre ham. Strand er tynget af sorg, og Daniels mørke fortid får Ofelia til at tvivle på deres chancer for at overleve.
Serien er executive produceret af showrunner Dave Erickson, Robert Kirkman, Gale Anne Hurd, Greg Nicotero og David Alpert, og på rollelisten ses blandt andre Kim Dickens som Madison, Cliff Curtis som Travis, Frank Dillane som Nick, Alycia Debnam-Carey som Alicia, Ruben Blades som Daniel, Mercedes Mason som Ofelia, Lorenzo James Henrie som Chris og Colman Domingo som Strand.
Anden del af sæson 2 af Fear the Walking Dead har premiere 22. august på HBO Nordic.