TV-NytStreamingnyt

FCK’s og AGF’s næste europæiske udekampe på discovery+ og 6’eren

Discovery Networks har sikret sig rettighederne til AGF og FC Københavns næste europæiske udekampe.

Det betyder, at danske fodboldfans kan følge med på discovery+ og 6’eren, når AGF mod nordirske Larna torsdag tager hul på kvalifikationen til gruppespillet i Conference League, og når FC København næste torsdag den 29. juli spiller returkamp i samme turnering ude mod belarussiske Torpedo Zhodinofra.

”Vi glæder os til at vise de to kampe. Det er altid spændende at se, om vi kan få danske hold med i de europæiske gruppespil, hvor der både er penge, prestige og international anseelse på spil – og denne gang har det så den ekstra dimension, at det bliver med premiere på den nye Conference League,” siger Discovery Networks sportschef, Søren Klæstrup.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Både AGF og FC København træder ind i anden kvalifikationsrunde, og lykkes det de danske deltagere at gå videre, venter der yderligere to modstandere, inden en plads i gruppespillet er en realitet.

AGF’s kamp mod Larna, der bliver spillet på kunstgræs i Nordirland, er den første af to opgør og bliver vist på discovery+ og 6’eren torsdag den 22. juli kl. 20.30.

FCK’s kamp i Belarus er den anden af to kampe og kan ses på samme kanaler torsdag den 29. juli kl. 19.00.

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button