Fastspeed og tv-distributøren Allente i nyt samarbejde
Den nordiske tv-distributør Allente, det fusionerede Viasat og Canal Digital, og den fremadstormende danske bredbåndsudbyder Fastspeed har indledt et nyt, tæt samarbejde. Samarbejdet indebærer, at Fastspeeds bredbåndskunder nu kan købe tv-løsninger hos den nordiske tv-gigant på gunstige vilkår.
Konkret kan man som Fastspeed kunde spare henholdsvis 90, 110 eller 130 kr. / måned på normalprisen på de tre tv-pakker som Allente tilbyder.
”Partnerskapet med Allente er en meget glædelig nyhed for os og for vores kunder. Mange danskere har i dag både deres tv-pakke og deres bredbåndsløsning hos samme udbyder og er bundet til at aftage bredbånd hos samme udbyder for at få adgang til at købe tv-produktet. Med vores nye, attraktive samarbejde med Allente kan man som kunde hos Fastspeed nu både få hurtigt og stabilt bredbånd, og samtidig få adgang til Allentes univers af førsteklasses tv-underholdning til superskarpe priser – hvilket vil være attraktivt for rigtig mange kunder”, fortæller Jens Raith, adm. direktør for Fastspeed.
Digital tv-løsning
Gennem Fastspeed kommer Allente til at tilbyde deres digitale tv-løsning, med tv-pakker som indeholder det bedste udvalg af lineære tv-kanaler, inkl. Discovery kanalerne, samt adgang til den populære streamingtjeneste Viaplay.
”Vi er utroligt glade for dette nye samarbejde, som på sigt kommer til at medføre et integreret tv- og bredbåndsprodukt af højeste kvalitet for Fastspeeds kunder. Fastspeed er en hurtig og agil spiller på det danske marked, kendt for aldrig at gå på kompromis med hverken hastighed eller stabilitet. Fastspeed har desuden markedets måske mest tilfredse kunder, og er dermed et rigtig godt match for os”, siger Elisabeth Monrad-Hansen, chef for Allente Danmark.
Danske marked stadig vigtigere
Partnerskapet med Fastspeed er for Allente en del af den fremgangsrige satsning på det danske marked, hvor virksomhedens digitale streamingløsning er central.
”Af de markeder, vi opererer på, ligger Danmark langt – for ikke at sige længst – fremme, målt på digitalisering. Vores streamingtjeneste er hurtigt bleve endnu mere populær end vores veletablerede parabol-tv-tjeneste, og gennem partnerskapet med Fastspeed sætter vi yderligere tryk på vores satsning på det danske marked,” supplerer Elisabeth Monrad-Hansen.
Mere information om samarbejdet mellem Allente og Fastspeed kan findes på fastspeed.dk.