TV-Nyt

Esben Dalgaard bliver vært på nyt DR-program om at give tilbage – før livet slutter

DR1 er på vej med nyt program med titlen “Min gave til dig – før jeg dør”, hvor mennesker med uhelbredelig eller livstruende sygdom får hjælp til at give noget tilbage til dem, der har stået dem bi gennem deres sygdomsforløb.

Vært på programmet bliver skuespiller og forfatter Esben Dalgaard Andersen, der selv er uhelbredeligt syg af kræft og lever med sygdommen. I programmet vil han møde deltagerne og deres nærmeste og sammen med dem forsøge at bryde nogle af de tabuer, der er forbundet med det at have en uhelbredelig sygdom og være pårørende.

DR beskriver programmet som en dokumentarserie, hvor Esben Dalgaard og holdet bag vil hjælpe deltagerne med at forberede en overraskelse eller gave, som de drømmer om at give. Det kan være noget, deltagerne ikke selv har haft mulighed for at føre ud i livet på grund af manglende fysisk og mentalt overskud – eller fordi sygdomsforløbet har krævet al tid og energi.

Eksempler på gaver kunne være en mindeværdig tur i luftballon sammen med børnene, en særlig tur i Parken med trofaste fodboldvenner eller hjælp til at realisere noget, man aldrig fik gjort eller givet.

Esben Dalgaard har tidligere beskæftiget sig med emnet i DR-podcasten “Inden vi dør” og i bogen “Mærket”, som han har skrevet sammen med sin kone.

Optagelserne til programmet finder sted i august og september 2025, DR søger medvirkende og du kan læse mere hos DR her

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard