Streamingnyt

Endnu en biograffilm får streamingpremiere – Scoob!

- Se hvad den koster her her

Den amerikanske animationsfilm Scoob! får ikke premiere i biograferne, men udkommer eksklusivt til streaming i dag torsdag den 13. august.

Biograferne er ganske vist igen åbne i Danmark, men på grund af den ekstraordinære situation med covid-19, har nogle filmselskaber besluttet, at film, der har været eller skulle have gået i biografen, i stedet kan streames.

Scoob! fortæller historien om, hvordan de bedste venner, Scooby og Shaggy, mødte hinanden og hvordan de, sammen med Fred, Velma og Daphne, startede – den nu berømte – Mysteriebanden. Med hundredvis af eventyr og opklarede mysterier i bagagen, står Scooby og vennerne nu overfor deres største og mest udfordrende mysterium nogensinde: nemlig en sammensværgelse, der planlægger at slippe spøgelseshunden, Cerberus, løs i verden. Mens Mysteriebanden kæmper mod tiden for at stoppe ”hundedommedagen”, opdager de, at Scooby har en hemmelig fortid og en episk skæbne i vente, der er større end nogen nogensinde havde forestillet sig.

Forskellige priser på leje og køb

Scoob! koster 169,- at leje hos Blockbuster, mens Viaplay vil have 189,- . Rakuten har filmen i Ultra HD her koster den også 189,- i leje.

Filmen kan også købes: Her koster den 209,- hos Viaplay, mens både Blockbuster og Rakuten skal have 229,-

”Selvom vores samfund på mange måder er åbnet op igen, er vi fortsat i en ekstraordinær situation, og selvom det er på en trist baggrund, er jeg glad for, at vi sammen med filmselskaberne kan rykke biografen hjem i de danske stuer,” siger Casper Hald, direktør for Blockbuster.

Blockbuster lancerede i foråret biografaktuelle premierefilm på streaming, og Casper Hald forventer, at biograffilm i større omfang lanceres eksklusivt på streaming i fremtiden.

”Baseret på de mange tusinde danskere, der allerede har set en biografaktuel film som streaming hos Blockbuster, er danskerne i den nuværende situation glade for muligheden for at kunne se nye film hjemme i sofaen. Vi er med vores nye CINEMA-kategori klar til, sammen med filmselskaberne, at tilbyde endnu flere filmpremierer hos Blockbuster.”

Kilde: Via Blockbuster presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard