TV-Nyt

Efteråret på Kanal 4

Olivers kamp

Oliver Bjerrehuus har ryddet ud i problemerne, og efter mange tanker og tårer er Olivers liv endelig på rette kurs igen. Han er clean, fit og familiemenneske. Men er Oliver overhovedet lykkelig, og hvad er lykke for Oliver? I anden sæson af ”Olivers kamp” følger vi igen Oliver Bjerrehuus helt tæt på, når han prøver at holde styr på livet som model, mand og far. Hverdagen er blevet mere stabil, men tingene kan hurtigt komme ud på kanten, for Oliver jonglerer stadig med kvinder, kærlighed og kaos.

saseline kanal4Saselines bekendelser

Saseline har siden gennembruddet med søsteren og popduoen SOAP i 90’erne været et kendt ansigt på den røde løber, omgivet af blitzlys og den kulørte presse. Men bag det smukke ydre gemmer der sig en hård skæbne og en kvinde med masser af sårbarhed. For livet er ikke kun lutter idyl, som mange går og tror!

I ”Saselines bekendelser” afslører Saseline detaljer, som aldrig før er kommet frem for offentligheden. Forholdet til sønnen Seans far sled nemlig hårdt på hende og ledte Saseline ud på et sidespor og tvang hende til at tage nogle drastiske beslutninger.

I denne programserie kommer vi helt tæt på Saseline, og vi møder en stærk, selvstændig kvinde, der trods sine tab stadig kæmper for succes, og som ikke er bange for at kaste sig ud i nye og spændende projekter. Men vi ser også den mere private Saseline, der drømmer om den store kærlighed og en lykkelig familie

Børn på hospitalet

Hvert år behandles mere end 400.000 børn på hospitalet i Danmark. At tage vare på børn på et hospital er en opgave, der kræver noget ganske særligt.

I den helt nye reportageserie, ”Børn på hospitalet”, møder vi børnene og deres familier og følger de ildsjæle, der har valgt at bruge deres liv på at hjælpe. Vi følger en række personer i deres dedikerede arbejde med at behandle børn i kritiske situationer og får et indblik i de særlige overvejelser og kompetencer, det kræver. Vi holder vejret med forældrene, når sygdom rammer familiens små. Lettelsen indfinder sig, når behandlingen lykkes. Og vi frydes over miraklet, hver gang et nyt barn kommer til verden.

Det hele finder sted på Nordsjællands Hospital, hvor seerne kan se frem til at møde børnelægerne Brian og Mia, jordemoderen Mette, sygeplejerskerne Sofie, Bjarke, Anne og Heidi samt overlæge Peter i en hverdag med liv og død tæt inde på livet.

Trinny & Susannah indtager Danmark

Med deres smittende begejstring, kærlige ærlighed, knivskarpe blikke og store hjerter forvandler Trinny og Susannah kvinders ydre og fjerner deres negative syn på dem selv. Hvor kvinderne og seerne ser fejl og mangler, ser Trinny og Susannah nemlig skønhed og kvindelighed.

I anden sæson af ”Trinny & Susannah indtager Danmark” kommer vi til at opleve kvinder, der blomstrer op og får modet til at ændre deres liv, hvad end det er at finde en kæreste, skabe en ny karriere eller kæmpe sig ud af en depression. Alle kvinder skal føle sig smukke og lære at klæde sig efter sin krop, livsstil og personlighed. Tøj og udseende er bare det første skridt.

De unge mødre

Med over 400 afsnit i bagagen tager ”De unge mødre” nu fat på sin 17. sæson. Den populære reportageserie har gennem årene haft mere end 50 unge mødre på tv-skærmen og givet seerne mulighed for at følge mødrene på godt og ondt. I den nye sæson kommer vi fortsat tæt på Camilla Framnes, Nanna, Victoria, Michela, Natacha Nikita, Nadja, Line, Nadja K., Louise og Nicoline i deres hverdag. Og derudover kan seerne se frem til intet mindre end tre fødsler, når Line Meyer, Nadja og den helt nye unge mor i serien – Natascha Linnea – skal føde.

Singleliv

Der er fuld fokus på kærligheden i den nye sæson af ”Singleliv”, hvor otte singler kaster sig ud i deres søgen efter den perfekte partner. Seerne kan se frem til at møde intet mindre end seks helt nye ansigter, der er parate til at feste, flirte og date i jagten på den store kærlighed. Det så lovende ud for både Rasmus og Claus i sidste sæson af ”Singleliv”, hvor de hver mødte den helt rigtige kvinde. Tilsyneladende – for desværre holdt ingen af forholdene, så fyrene er tilbage på datingmarkedet igen. Og så kan seerne også glæde sig til et skønt gensyn med både Jackie og Sheena, som har fundet lykken med mand og børn.

GREYS HVIDE VERDEN

Hospitalet er reddet fra økonomisk ruin, og Meredith, Derek og de andre læger kan fortsat give deres patienter diagnoser og redde menneskeliv. Men dog er alt ikke som det plejer på Seattle Grace Hospital.

HART OF DIXIE

New York-kirurgen Zoe Hart (Rachel Bilson) ender ved et tilfælde som praktiserede læge i den lille by BlueBell i Alabama – et sted, hvor forviklinger, landsbysladder og forelskelser blomstrer i fuldt flor.

HOUSE

I ”House” fortsætter stuegangen på PrincetonPlainsboro Teaching Hospital, men Dr. House kæmper stadig med at få sit privatliv til at hænge sammen. Det bliver bestemt ikke lettere, da han modtager en fatal besked om sit helbred.

DEVIOUS MAIDS

I den humoristiske dramaserie ”Devious Maids” følger man Beverly Hills- tjenestepigerne Rosie, Marisol, Carmen, Valentina og Zoila. De gør rent og rydder op efter rockstjerner, rigmænd og selvcentrerede berømtheder – et arbejde, der ikke kun handler om støv og vasketøj, men også om mørke hemmeligheder, ulovlige affærer og endda mord.

MISTRESSES

”Mistresses” er en dramaserie om fire sexede og modige veninder, der vover at leve livet på ukontroversiel vis. Komplekse kærlighedsrelationer, hemmeligheder og skandaler er nøgleord i disse kvinders turbulente livsrejse.

Film på Kanal 4 i efteråret

ALICE I EVENTYRLAND Kom med ind i instruktør Tim Burtons fortryllende univers, når den 19-årige Alice vender tilbage til den magiske verden fra sit barndomseventyr. Stjernespækket film med blandt andre Johnny Depp, Anne Hathaway og Helena Bonham Carter.

LOVE HAPPENS Enkemanden Burke (Aaron Eckhart) har skrevet en bestseller om sorg efter sin kones død og er blevet forvandlet til en omrejsende selvhjælpsguru. På sin tur rundt i landet møder han den lokale blomsterhandler Eloise (Jennifer Aniston), og sød musik opstår.

MANAGEMENT Romantisk komedie om den kiksede motelportier Mike (Steve Zahn), der bliver håbløst forelsket i den smukke forretningskvinde Sue (Jennifer Aniston), og som han på tåkrummende vis prøver at erobre.

Kilde: SBS Discovery

I samme kategori

Back to top button