Branche-Nyt

E-handel optimisme trods Corona krisen

Onlinebutikkerne i Danmark tror på fremtiden, og at e-handelsbranchen på trods af Corona krisen har haft et fint 1. kvartal i 2020.

Det viser PriceRunner E-handelsindex for første kvartal 2020. Indexet er lavet af analyseinstituttet Kantar i perioden 30.marts til 6.april via en spørgeskemaundersøgelse blandt danske online butikker.

På trods af at indexet er faldet med 2,6 point i forhold til det meget høje niveau på 69,3 i forrige kvartal, så er indexet højere end på samme tidspunkt i 2019.

Samlet er der 61% af butikkerne der giver udtryk for at salget er godt eller meget godt nu.

Det er tydeligt, at danskerne har kastet sig over at shoppe på nettet. Det giver en stor fremgang i mange butikker, der ikke oplever krisen negativt. Men der er også en del af onlinebutikkerne, der oplever krisen negativt, siger Martin Andersen.

3 ud af 10 butikker oplever at deres salg er negativt eller meget negativt påvirket af Corona krisen. Det er især de mindre butikker, der lider under krisen. En af årsagerne er mangel på varer på grund af at de ikke kan leveres fra producenterne samt at færre kunder bestiller varer i butikkerne.

De store online butikker er de mest optimistiske, og har også oplevet stor fremgang i salget her i andet kvartal. 9 ud 10 af de store butikker oplyser at deres salg har udviklet sig positivt eller meget positivt i andet kvartal, hvor Corona krisen har været værst.

Samlet har mere end halvdelen af onlinebutikkerne oplevet en positiv eller meget positiv udvikling i salget i løbet af Corona krisen.

Det er tydeligt, at en stor del af offline salget i de fysiske butikker er rykket online og derfor oplever mange af onlinebutikkerne stor vækst lige nu, siger Martin Andersen.

Langt de fleste e-handlere er indtil videre kommet igennem Corona krisen uden at afskedige, og små 10 procent af butikkerne giver i undersøgelsen udtryk for at de har ansat flere medarbejdere.

Kilde: Pricerunner Presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard