DR’s nye musikprogram er lidt for LIVE

| lørdag 01. sep, 2018 10:10 | opdateret 01. sep, 2018 kl. 10:24 | 1 kommentar

Fredag aften var der premiere på DR’s nye musiksatsning efter X-Factor, programmet Live. Her er en stor del af konceptet baseret på en form for musikalsk Tinder speeddating, hvor man via en app, mens artisten synger i 30 sekunder, skal swipe til højre eller venstre.

Med så kort tid til at bestemme sig, så er der faktisk en gruppe af seere, der aldrig får lov til at stemme. Ser man DR1 via streaming, så er signalet oftest så meget forsinket, at der nemt kan gå over der 30 sekunder. DR gjorde ikke selv opmærksom på det i programmet, så mon ikke der har siddet en del og undret sig derude foran tv-skærmene.

Man kan vel næppe forestille sig, at DR selv ikke har tænkt over problematikken, så det er lidt sjovt, at man i 2018 lancerer et show, der er så afhængigt af, at tv-signalet sendes synkront på alle platforme.

På DR1’s Facebook lyder svaret fra DR: Nogen kan opleve forsinkelser, hvis de streamer via nettet, og det er jo ærgerligt, men vi kan desværre ikke gøre noget ved, at visse udbydere leverer et forsinket signal. Det lød dog også senere: Det er 2-3%, der streamer programmet, så vi synkroniserer efter det, de fleste seere bruger.  Jeres feedback er desuden netop givet videre til ingeniørerne bag appen, som forsøger at imødekomme problematikken med forsinkelserne.

Det kunne være sjovt at se et comeback til Isbjørnen Oswald eller Skærmtrolden Hugo spillene på TV 2, det ville ikke kunne lade sig gøre med nutidens mere komplekse transmissions-teknik med mange forskellige platforme.

DIGITALT.TV har tidligere lavet en sammenligning af forsinkelsen på de traditionelle tv-platforme Kabel, antenne og satellit.

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt

1
Kommentarer

Please Login to comment
1 Kommentar tråde
0 Tråd svar
0 Følgere
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
1 Kommentar forfattere
  Abonnér  
nyeste ældste
Giv mig besked

Ikke fordi jeg så udsendelsen men jeg har tidligere oplevet over 40 sekunders delay på Stofa web-TV, så der er måske flere spildte stemmer.