Streamingnyt

Drottningarna

- ny dokumentarserie på C More

Den populære Broen-skuespiller Sofia Helin er vært på den nye historiske dokumentarserie Drottningarna, der får premiere på [CMore] den 15. oktober.

Den storslåede programserie sætter fokus på otte fascinerende svenske dronninger og deres begivenhedsrige liv i vores naboland. Afsnittene byder på flotte rekonstruktioner, forbudt kærlighed, passion, pantsatte kronjuveler, svigt, jalousi og statskup.

– Historie er fascinerende. Gennem den forstår vi bedre os selv, og den tid vi lever i. Det er altid magthaverne og de mest afgørende og dramatiske begivenheder, der får opmærksomhed. Dronningerne har befundet sig midt i det hele, og alligevel er deres spændende liv ukendt. Nu er det på tide, at vi lærer dem bedre at kende, siger Sofia Helin.

Det er første gang, at Sofia Helin (Broen, Mystery Road) er vært på en programserie, og hun får undervejs hjælp fra en lang række anerkendte eksperter og historikere til at skildre svensk historie set fra dronningernes perspektiv. Med flotte klæder og historiske rekvisitter skaber de en unik billedramme sammen med hundredevis af lookalikes af historiske personligheder.

Drottningarna er baseret på virkelige hændelser fra den svenske historie fra 1500-tallet frem til 1930’erne med rekonstruktioner filmet på slotte og herregårde i Sverige – fx Stockholms Slot, Rosersbergs Slot og Gripsholms Slot. Der er også optagelser fra Tyskland, Frankrig, Italien, Schweiz, Egypten og Holland.

Drottningarna består af otte afsnit. Hvert afsnit er dedikeret til en dronning, og hendes fascinerende livshistorie fra barndom til sidste åndedrag. Altid et skridt bag sin konge men med stor magt og indflydelse både politisk og kulturelt.

De otte svenske dronninger, der portrætteres i Drottningarna:

Karin Månsdotter (1550-1612)
Kristina (1626-1689)
Hedvig Eleonora af Holstein-Gottorp (1636-1715)
Lovisa Ulrika af Preussen (1720-1782)
Fredrika Dorotea Wilhelmina (1781-1826)
Desideria (1777-1860)
Louise af Nederlandene (1828-1871)
Victoria af Baden (1862-1930)

Drottningarna består af 8 afsnit og får premiere på [CMore] torsdag den 15. oktober.

C MORE | Drottningarna
C MORE | Drottningarna
Kilde: C More presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button