TV-Nyt

DR sætter fokus på gambling

dr gamblingSiden spillemarkedet blev liberaliseret for snart to år siden, er det kommet flere udbydere end nogensinde, der bejler til de danske spillere.  DR har sat en undersøgelse om danskernes spillevaner i gang og sætter nu fokus på gambling i en række programmer i både tv og radio.

– Med afsæt i to-året for spilmonopolets ophævelse, har vi spurgt danskerne om, hvordan de spiller og hvilke tanker de har om pengespil. Vi har fået nogle super interessante svar, som vi har brugt i en stribe programmer, hvor vi kommer tættere på danskernes spillelyst, fascinationen af det at spille og også viser lidt af konsekvenserne for dem, der ikke kan styre deres spillelyst, siger DRs radiochef Tor Arnbjørn.

DR2 skyder ugen i gang med en temalørdag, der går tæt på gamblerne – både vinderne og taberne. Og fra mandag 25. november har både Aftenshowet, P4 Formiddag og Nyhederne fokus på gambling ugen igennem, mens DR3 har sendt Emil Thorup på jagt efter den store gevinst.

Temalørdag om gambling
Claus Elgaard er aftenens vært, når DR2 sætter fokus på gambling lørdag den 23. november kl. 20. I programmet fortæller den tidligere TV2-sportsvært åbent og ærligt om sit liv som ludoman og genser Casino Odense, hvor han blev drevet til randen af selvmord på grund af sin spilleafhængighed. Ud over at fortælle sin egen historie kigger Claus Elgaard nærmere på konsekvenserne af den nye spillelov i Danmark, og så møder han en af de heldige vindere. I marts 2013 vandt Jens Erik Petersen fra Nysted på Lolland 8.147.000 kr. i den lokale kiosk. Siden har han holdt sin egen private forbrugsfest, for de mange penge, der har givet ham mulighed for at indfri barndomsdrømmene.

I løbet af aftenen kan seerne desuden følge et eksperiment: Hvem kan få pengene til at yngle mest på en uge? En matematikprofessor med stor viden om sandsynligheder og statistik, en enlig mor uden erfaring med pengespil og en professionel pokerspiller, der tjener solidt ved at spille online bliver udstyret med 3000 kr. og deler viden, strategi og oplevelser med seerne, når de kommer på kasino, travbanen, galopbanen og meget mere. Temalørdagen rundes af med dokumentaren ’It´s a bet’, der handler om aftalt spil i sportens verden.

Stinkende rig Emil Thorup
Også Emil Thorup går på jagt efter den store gevinst 27. november kl. 22 på DR3. I programmet ’Stinkende rig på gambling’ indkvarterer han sig på et casino-hotel, hvor seerne følger ham, når han med stor selvtillid og 10.000 kroner på lommen forsøger at knække gambling-koden. Seerne får indblik i de psykologiske mekanismer, der enten vækker spillelysten eller ludomanen i os. I programmet medvirker blandt andet en ekspert i spilleadfærd og en professor i statistik. Emil afprøver poker, roulette, spillemaskiner, skrabelodder og forskellige psykologiske pengetricks.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard