TV-Sport Nyt

DR har sikret sig Wimbledon tennis i de næste tre år

DR holder pressemøde i dag om deres sportssommer og første udmeldingen er nyheden om at DR har sikret sig rettighederne til den traditionsrige tennisturnering Wimbledon 2024,2025 og 2026.

Dermed kan du blandt andet opleve danske Holger Rune når turneringen fra 1. -14. juli. Forhåbentligt bliver Clara Tauson og Caroline Wozniacki en del turneringen.

– Vi er rigtig glade for at have indgået en treårig aftale om rettighederne til at vise Wimbledon. Det giver os mulighed for at bygge videre på den Wimbledon-feber, som blandt andet Holger Runes medrivende kampe i turneringen sidste år fik tændt godt og grundigt op under, siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten.

Sidste år kom Holger Rune frem til kvartfinalen, hvor han måtte forlade turneringen efter et nederlag til Carlos Alcaraz. Turneringen var et kæmpe hit på alle DR’s platforme, blandt andet på DRTV og dr.dk. Gennem turneringen steg interessen for at følge med i turneringen med Holger Runes kampe som det helt store trækplaster.

– Vi er i en periode, hvor vi både på dame- og herresiden har dygtige tennisspillere fra Danmark, der kan gøre sig i verdenstoppen. I år er der mulighed for, at vi har Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki med i Wimbledons hovedturnering. Det glæder vi os til at følge, og jeg tror igen, at det vil være noget, som rigtig mange danskere vil samles om, siger Anders Kern Boje.

DR stiller med et stærkt hold til Wimbledon. I kommentatorboksen sidder blandt andre Henrik Liniger og Discoverys tennisekspert Michael Mortensen klar til at kommentere dagens kampe, mens Kresten Mosbæk står i ’græskanten’, og fra første parket reporterer om formen hos tennisstjernerne og fornemmer stemningen blandt tilskuere og eksperter. I DR’s studie på Wimbledon-anlægget er Tina Müller værten, der binder tennisdagene sammen og får besøg af spillere og eksperter.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard