DR har fremlagt årsrapporten og public service-redegørelsen for 2020
DR har fremlagt årsrapporten og public service-redegørelsen for 2020. Coronapandemien var den altoverskyggende begivenhed i 2020 for DR – på lige fod med resten af samfundet. Den påvirkede DR’s sendeflade og indhold på en lang række punkter. Store begivenheder som OL og faste programmer blev aflyst eller udskudt, og der opstod nye behov for oplysning om corona og for tilbud, som kunne bringe danskerne sammen.
Nyhedsdækningen blev øget med markant flere sendetimer og helt nye programmer opstod. Programmer som ’Morgensang’ og ’Fællessang – hver for sig’ samlede danskerne hjemmefra. ’Lægens Bord’ og ’Råd til corona’ klædte danskerne på til coronaens konsekvenser. En række programmer og tiltag understøttede kulturlivet i den vanskelige situation. Ramasjang gav børnefamilierne ’Morgensang med Ramasjang’ og hjemmeskole-tilbud, og ’Ultra Nyt’ besvarede mange af de spørgsmål, der trængte sig på blandt de store børn.
– Corona har sat en streg under, hvor afgørende det er, at DR hele tiden kan tilpasse sig befolkningens behov. DR har samlet befolkningen i en tid, hvor mange andre kulturtilbud og muligheder for at være en del af et fællesskab var væk, og hvor behovet for oplysning var – og er – stort, siger DR’s bestyrelsesformand Marianne Bedsted.
Fald i sendetimer
I 2018 besluttede den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti at spare 20 procent på DR over fem år. Første del af besparelsen blev igangsat af DR samme år med konsekvenser for indholdet i 2019, 2020 og 2021.
Ved indgangen til 2020 skete der på den baggrund flere ændringer i DR’s kanaludbud. DR3 og DR Ultra lukkede som flow-tv-kanaler og overgik til at være digitale tilbud, og DR K samt P7 Mix lukkede. Omlægningerne og lukningerne betød endvidere, at en række programmer lukkede. Det medførte en nedgang i antallet af sendetimer på flow-tv og -radio samlet set i 2020 sammenlignet med 2019.
I 2020 vedtog et politisk flertal en ny finanslovsaftale, der annullerer den udestående del af besparelserne på DR.
Dansk indhold under pres fra internationale tech-giganter
I slutningen af 2020 gjorde DR etårs-status på virksomhedsstrategien ‘Sammen om det vigtige’. Den status viser, at det går den rigtige vej med realiseringen af DR’s strategiske mål. Blandt andet oplever flere end syv ud af 10 danskere, at DR’s indhold skaber værdi, og ni ud af 10 bruger DR’s nyhedstilbud i løbet af en uge.
DR har stadig kontakt til de fleste børn og unge. Og der er sket en vækst i brugen af DR’s digitale tilbud i en tid med stærk konkurrence netop dér. Men det seneste år har tydeliggjort, at de udenlandske digitale aktørers indflydelse på det danske mediemarked er gennemgribende og vokser.
Der er en massiv vækst i mængden af udenlandsk indhold, og de internationale tech-giganter har stadig stigende kontrol med indholdet. Udviklingen i mediemarkedet er ikke ny. Men det er omfanget og tempoet. For eksempel åbnede Disney+ i 2020 i Danmark og nåede på rekordtid ud til 20 procent af de danske husstande.
– Brugernes vaner ændrer sig voldsomt i denne tid. De danske mediebrugere er ikke på vej mod at blive digitale, de er det allerede. Samtidig er presset fra de internationale tech-giganter massivt. Aldrig har der været så meget internationalt indhold at vælge mellem, og aldrig har tech-giganternes platforme haft så fremtrædende en rolle.
– I 2020 har vi styrket DR TV som en hovedindgang til DR’s TV- indhold, vi har lanceret DR Lyd som samlet indgang til radio og podcast. Foran os står en endnu mere markant digital udvikling, siger DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
Aflysning af store events påvirker økonomien og udskyder udgifter
Coronasituationen betød, at det var nødvendigt at udskyde eller aflyse en række planlagte større programserier, dækninger og events. Mest markant var, at store begivenheder som OL og EM i fodbold blev udskudt til 2021.
Det frigjorde midler i DR’s økonomi for 2020, men forventes til gengæld at betyde udgifter i 2021. DR’s økonomiske råderum blev desuden yderligere forøget i løbet af året, blandt andet fordi Skatteforvaltningens inddrivelse af tilgodehavender vedrørende medielicens endte med at være betydelig højere end ventet ved indgangen til året.
DR’s samlede resultat i 2020 blev derfor et overskud på 132,6 millioner kroner, som blandt andet kan tilskrives coronapandemien, som uundgåeligt påvirkede en række af de prioriteringer, DR havde foretaget ved indgangen til året, samt mulighederne for at igangsætte nye initiativer og programmer senere på året.
– Jeg hæfter mig ved, at der fortsat er ro om DR’s økonomi. Det er er meget tilfredsstillede. Særligt for et år, hvor det for mange organisationer – herunder DR – var sværere at planlægge. Coronapandemien medførte store ændringer i DR’s sendeplan, men der er heldigvis tale om en særlig og isoleret situation og ikke noget, der ændrer ved, at DR alt i alt står et sted, hvor den langsigtede økonomi er i balance, siger Marianne Bedsted.
Maria Rørbye Rønn supplerer:
– Vi forventer, at 2021 bliver et lidt dyrere år end normalt på grund af den udskudte sportsommer, og fordi vi har haft tomme sæder i Koncertsalen siden årsskiftet. Det kan betyde et minus i 2021, som overskuddet fra 2020 kan være med til at finansiere.
Se årsrapporten og public service-redegørelsen for 2020 på dr.dk/publikationer
