Streamingnyt

Dplay ændrer navn – discovery+ er det nye navn fra januar

Discovery, Inc. har annonceret planerne for den globale lancering af discovery+, der skal være den førende streamingtjeneste indenfor underholdning fra den virkelige verden. Streamingtjenesten lanceres i USA den 4. januar 2021 med et eksklusivt partnerskab med det amerikanske teleselskab og internetudbyder Verizon.

Den globale udrulning af discovery+ i indledningsvist 25 lande er allerede i gang, startende med Indien, Storbritannien og Irland. I løbet af januar vil Dplay blive rebranded til discovery+ på tværs af hele Norden.

– For Dplay-kunder i Norden betyder det, at de til januar vil blive mødt af et helt nyt brand. De får adgang til det samme indhold, som de har i dag, og endnu mere originalt indhold i fremtiden – og derudover vil vi gradvist integrere vores sportsindhold i vores nye streamingbrand, siger GM for Discovery Nordics, Nicklas Norrby.

discovery+ det koster tjenesten

Der er to abonnementsmuligheder ligesom med dplay.

Underholdning Sport & Underholdning
  • Udvalgte programmer
  • Alle programmer – uden reklamer
  • Eksklusive snigpremierer og programmer
  • Landsholdets VM-kval kampe
  • Livestream 7 tv-kanaler
  • Udvalgte programmer
  • Alle programmer – uden reklamer
  • Eksklusive snigpremierer og programmer
  • Landsholdets VM-kval kampe
  • Livestream 7 tv-kanaler
  • Livestream 4 ekstra sportskanaler
99 kr./md. 149 kr./md.

 

discovery+ globalt

– Over de sidste to år har vi arbejdet systematisk på at samle alle vores strategiske fordele i lanceringen af discovery+. Det sker blandt andet gennem distributions- og annonceringssamarbejder over hele verden, nogle af verdens bedste kvalitetsbrands, store personligheder, det største indholdsarkiv og en bred vifte af originalformater ved lanceringen. Med discovery+ griber vi muligheden for globalt at være den ultimative destination for non-fiktion og underholdning fra virkelighedens verden, med et differentieret og unikt tilbud til seerne på tværs af genrer. Vi tror på, at discovery+ er den ideelle tilføjelse til enhver samling af streamingtjenester, og vi er meget begejstrede for at kunne lave et partnerskab med Verizon og dermed bringe vores gode indhold ud til alle deres kunder, siger David Zaslav, CEO for Discovery, Inc.

Det er Discoverys omfattende udbud af lokalt indhold og den brede portefølje af sport, der internationalt skal sikre streamingtjenestens fremdrift på tværs af 25 nøglemarkeder, herunder det nordiske marked, Italien, Holland og Spanien. Discovery+ vil også blive lanceret på de latinamerikanske markeder, herunder en allerede planlagt lancering i Brasilien og i dele af Asien.

– Discovery har i årtier samlet og inspireret mennesker fra hele verden med de lokale historier og stemmer, som de elsker, på en måde som ganske få mediebrands har gjort det. Discovery+ bruger vores unikke globale og lokale forretningsmodel og strategi til at levere underholdning fra virkelighedens verden på en helt ny måde, til brugere i hele verden, siger JB Perrette, CEO for Discovery International.

På de europæiske markeder vil discovery+ med lanceringen i 2021 også blive understøttet af Eurosports enestående lokale udbud af et væld af sportsgrene, som omfatter Grand Slam tennis, cykelsportens Grand Tours, motorsport, fodbold og vintersport. Begyndende med De Olympiske Lege i Tokyo næste år, bliver discovery+ hjemstedet for streaming af OL i Europa (med undtagelse af Rusland), og stedet hvor man kan se hvert et minut, hver medalje og hver atlet live og on demand.

Se månedens premierer på Dplay her

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard