Radio og Podcast Nyt

DK4 Radio starter på DAB 2. december

TV-stationen DK4 var med i udbuddet om ny DAB radiokanal. Den gik som bekendt til Radio Loud. DK4 går dog nu alligevel i luften med sin egen radiokanal DK4 Radio på DAB. Det sker fra 2. december. DK4 Radio bliver med fokus på dansk musik og debatter fra Folketinget.

”Det er en spændende udvikling i denne tid med nye radioformater, og DK4 Radio rammer formentlig en ny målgruppe med spændende danskproduceret radioindhold. Vi bliver som samfund rigere på dansk kulturindhold og vi hilser derfor DK4 velkomne og vi glæder os naturligvis over den stærkt stigende interesse for DAB-platformen.

Vi er nu tættere på at måtte melde udsolgt på vores DAB-net” slutter siger Martin Løbel, Adm. direktør i Cibicom A/S, der har etableret og driver det danske DAB netværk.

Kilde: Cibicom presse

I samme kategori

Back to top button