TV-Nyt

Disney’s tv-kanaler ventes at lukke når Disney+ lanceres

Disney har sat dansk lanceringsdato på deres nye streamingtjeneste Disney+. Dermed får Disney en ny vej til brugerne med deres indhold, og det kan meget vel betyde, at de gamle traditionelle Disney flow tv børnekanaler lukkes.

Disney Channel, Disney XD og Disney Junior er de tre flow tv kanaler, der er aktuelt er tilgængelige hos de danske tv-distributører, og går det ligesom i Storbritannien, så forlænges de eksisterende distributionsaftaler om disse kanaler ikke, når de udløber.

Konkret lukkes de tre kanaler hos Sky og kabel-tv udbyderen Virgin Media i Storbritannien pr. 1. oktober. Også i Austrialien og New Zealand har Disney allerede trukket stikket til sine flow tv kanaler.

Ser man på seertallene hos seerundersøgelsen hos Kantar Gallup, så ligger ugens Top 10 indhold på Disneys Flow tv-kanaler mellem 2000 og 9000. Går vi fem år tilbage i samme uge, så havde det mest sete på Disney Chanel 15.000, så streaming har flyttet seere. Derfor giver det vel også mest mening for Disney, at satse på denne distributionskanal og droppe flow tv.

Disney+ streaming kan naturligvis, ligesom andre streamingtjenester, blive en del af tv-pakken hos danske tv-distributører, så kunderne reelt ikke kommer til at savne tv-kanalerne.

DR forhandler rettigheder til Disney Sjov og Juleshow årligt, senest var vi midt november 2019, før DR landede aftale for de to ting for et år mere. Så heller ikke den del af Disneys indhold er nødvendigvis garanteret på flow tv fremover.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard