Streamingnyt

Disney højtidskampagne ’Fra alle os til alle jer’

Disney har i dag offentliggjort lanceringen af sin nye julereklame, en tre-minutter-lang animeret kortfilm, som fortæller den bevægende historie om en bedstemor, hendes barnebarn og de familietraditioner, som har forbundet dem gennem årene.

FRA ALLE OS TIL ALLE JER | Disney’s Julekampagne  2020 | Officiel Disney DK

FRA ALLE OS TIL ALLE JER | Disney’s Julekampagne 2020 | Officiel Disney DK

Som en del af Disneys højtidskampagne, ’Fra alle os til alle jer’, markerer reklamen det 40-årige partnerskab med børnevelgørenhedsorganisationen Make-A-Wish og får premiere mandag den 9. november kl. 01.00 på tv og digitalt samt på Disneys egne kanaler i 26 lande i EMEA såvel som Australien, New Zealand, Nordamerika og dele af Asien.

Den hjertevarme historie er inspireret af tematikker som traditioner, familiært sammenhold og nostalgi og introducerer to nye karakterer – en bedstemor, Lola, og hendes barnebarn – sammen med den velkendte ven Mickey Mouse, som medvirker som et højtelsket legetøj, som blev givet til Lola af hendes far, da hun var et lille barn i 1940. Som årene går, bliver Mickey et symbol på Lolas barndom og hendes nutidige forbindelse til hendes barnebarn, hvilket i sidste ende inspirerer til en festlig morgenoverraskelse 1. Juledag.

Disney fans får mulighed for at købe den limited-edition vintage Mickey Mouse bamse fra reklamen i The Disney Store og på ShopDisney.co.uk og støtte Make-A-Wish organisationer.

Historien er akkompagneret af den følelsesladede vokal fra den Ivor Novello Rising Star-nominerede britiske artist Griff (19), som fremfører ’Love Is A Compass’, skrevet af sangskriver-/producerholdet PARKWILD. Velgørenhedsnummeret vil også kunne købes og downloades fra den 9. november. For hvert download inden den 31. december 2020 bliver 100% af overskuddet af detailprisen doneret til Make-A-Wish®. (Vilkår og betingelser gælder).

For at markere temaet om festlige familietraditioner opfordrer Disney fans til at gå på Facebook, Instagram eller Twitter og dele deres egne tidligere og nuværende højtidsminder med #LoveFromDisney. For hvert særlige minde, der bliver delt, donerer Disney $1 USD til Make-A-Wish (op til $100.000 USD). (Vilkår og betingelser gælder).

Tasia Filippatos, SVP Disney EMEA udtaler: “Julen er en tid til at give og give tilbage, og vi er glade for at kunne præsentere denne festlige reklamekampagne i støtte til vores mangeårige velgørenhedspartner Make-A-Wish®. Vores mål var at fortælle en universel historie, som kan inspirere gennem emner som familie, kærlighed og særlige juletraditioner. Vi håber, at Disney-fans vil nyde kortfilmen.”

Den britiske artist Griff, som synger ‘Love Is A Compass’, udtaler: “Jeg var begejstret for at blive involveret i Disneys julekampagne som støtte til Make-A-Wish®. Sangteksten og historien i reklamen er stærke og vigtige. Temaet om familie og ens nærmeste er i tankerne hos mange af os – særligt denne jul.”

Luciano Manzo, President og CEO for Make-A-Wish® International udtaler: “Vores 40-årige partnerskab med Disney har allerede været med til at opfylde så mange ønsker for børn over hele verden, og vi glæder os meget til at være en del af denne julekampagne. Højtiden er sådan en meningsfuld periode for så mange familier, hvor man fejrer særlige minder, og det er vidunderligt at have mulighed for at opfylde endnu flere livsændrende ønsker med Disneys støtte. Vi håber, at publikum vil elske den animerede kortfilm og involvere sig.”v

Kilde: Disney presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard