Streamingnyt

Discovery Networks er klar med ny streamingtjenste Dplay til september

dplay logoTil september ruller Discovery Networks Danmark streamingtjenesten Dplay ud. På Dplay kan du streame live sport, se snigpremierer på udvalgte programmer og gå på opdagelse i et væld af aktuelle og tidligere viste programmer.

DPlay har i et stykke tid kørt i beta udgave, men nu skulle den altså snart være klar til en mere regulær lancering. Hidtil har Discovery Networks kørt streamingindhold via nutv.dk, men det er altså Dplay.dk, der er fremtiden.

Det kan du streame via Dplay

Dplay præsenterer en bred palette af unikt indhold fra Discovery Networks Danmarks mange kanaler, der dækker over det bedste inden for fakta, livsstil, dokumentarer, fiktion og ikke mindst sport. Du kan følge Danmarks fodbolddrenge i den nervepirrende afslutning på EM-kvalifikationen, se medrivende kampe fra Alka Superligaen og intense opgør fra den tyske Bundesliga, Europa League, FA-Cup og Capital One Cup.

Dplay byder også på efterårets nye store programmer på Kanal 5 og Kanal 4 i form af Danmarks Ninja Warrior, Gitte Talks, 5. HALVEG, De 3 Wichmanns og Danmarks næste topmodel. Herudover er der premiere på ungdomsserien Hedensted High, der vises helt eksklusivt på Dplay, og glædelige gensyn med klassikere som De Unge Mødre, Politijagt og Greys hvide verden. Sidst, men ikke mindst, er der masser af stærke programmer og dokumentarer fra Discovery Channel, TLC og Animal Planet. Glæd dig blandt andet til fan-favoritter som Gold Rush, Mythbusters, Cake Boss og Say Yes To The Dress!

Læs mere om efterårets programmer på Kanal 4 og 5 her

Både gratis og betaling

Du kan se Dplay på to forskellige måder: I et gratis univers med reklamer, hvor der er mulighed for at se danske programmer syv dage efter tv-premiere, eller med et månedsabonnement, hvor der er adgang til alle programmer, sport og udvalgte snigpremierer. Prisen pr. måned for Dplay bliver 79,- / måned. Prisen inkl. sport bliver dyrere, men vi har endnu ikke info om denne.

Dplay er en fælles europæisk platform som Discovery introducerer i alle de lande de er aktive i. Udviklingen af tjenesten har været længe undervejs og ifølge vores oplysninger, så er der endnu ikke hverken Android eller iOS app klar.

I samme kategori

Back to top button