Det streamede danskerne mest i april: Se Top 10 film og serier
Foråret bød på masser af streaming-tid i de danske stuer, og april 2026 bød på både hårdtslående action og efterlængt krimi. I samarbejde med streamingguiden JustWatch tager vi her et kig på, hvilke titler der toppede hitlisterne hos de danske brugere i måneden der gik.
Top 10 Film april 2026
Det var især de store stjerner og episk drama, der trak i filmelskerne i april.
Actionfilmen “Crime 101“ med Chris Hemsworth, der landede på Prime Video 1. april, strøg direkte ind på en overbevisende førsteplads. Det er dog bemærkelsesværdigt, at “One Battle after Another“ stadig bider sig fast i toppen og viser imponerende holdbarhed, selvom den har været tilgængelig på Max siden slutningen af 2025.
Interessen for den nye “28 Years Later“ har også betydet at mange har ledt efter “28 Days Later” fra 2003.

Top 10 Serier April 2026
På seriefronten er det tydeligt, at danskerne elsker både det velkendte og det helt nye.
Gyserserien “From“, der er aktuel med sin fjerde sæson på TV 2 Play, indtager tronen. Men de nye spillere ånder den i nakken: Lægedramaet “The Pitt“ (Max) og Taylor Sheridans nye satsning “The Madison“ (SkyShowtime) er hurtigt blevet favoritter. Mest interessant er dog succesen for Netflix’ filmatisering af Jo Nesbøs “Harry Hole“, som har fået en flyvende start i Danmark.

Månedens Streaming-konge april 2026
Hvilken streamingtjeneste havde mest populære titler i måneden der gik? Vi har tjekket op på styrkeforholdet mellem streamingtjenesterne baseret på de mest søgte titler. Listen er baseret på antal titler i top 10 – ikke placeringerne i disse.
| Tjeneste | Antal top 10 | Titler |
| Prime Video | 5 | Crime 101, The Long Walk, The Boys, Ternet Ninja 3, Rejseholdet |
| HBO Max | 5 | One Battle after another, Sinners, 28 Days Later, The Pitt, Euphoria |
| Netflix | 4 | War Machine, The Rookie, Harry Hole, Something very bad is going to happen |
| SkyShowtime | 2 | The Madison, Under Salt Marsh |
| Disney+ | 2 | Paradise, The Rookie |
| TV 2 Play | 1 | From |
| Viaplay | 1 | 28 Years Later |
| Apple TV | 1 | F1 – The Movie |
Leder du efter en bestemt serie eller film og hvor den kan streames? Tjek vores streaming søgemaskine her



