Radio og Podcast Nyt

Det store talkshow – nyt P4-lørdagsprogram med Cecilie Hother og David Mandel

Fra lørdag den 11. marts inviterer det nye værtspar på P4 Cecilie Hother og David Mandel lytterne ind til to timers åbenhjertige samtaler med kendte danskere. ‘Det store talkshow’ kommer hver lørdag fra klokken 14-16 på P4.

– Hos P4 interesserer vi os for det, som danskerne taler om og tænker på. Med ‘Det store talkshow’ har vi tiden til at fordybe os i de kendte danskere, som gæster os, og snakke om alt det, som vi lige nu er optaget af i Danmark, siger Ralf Richardt Strøbech, der er chef for musik hos DR.

Det bliver altså et parløb mellem den radio-rutinerede David Mandel, som senest har lavet podcasten ’Farmænd’, og den tidligere vejrvært fra TV 2 og radio-novice Cecilie Hother.

– Det helt særlige ved vores nye værtspar er, at de kan gøre tingene levende, så lytterne kan mærke samtalerne helt ude i stuerne. De er ikke kun gode til at snakke med de forskellige gæster i studiet, de kan også noget helt særligt med at engagere lytterne imens, så lytterne bliver aktive medlyttere, siger Ralf Richardt Strøbech.

Første udsendelse med ‘Det store talkshow’ er lørdag den 11. marts fra klokken 14.03-16.00 på P4 og DR Lyd. Derudover kommer der hver uge en særudgave af programmet på DR Lyd, der hedder ‘Den store Podcast’.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard