Det norsk-svenske talkshow Skavlan kører til sommer på BBC Entertainment
– BBC Entertainment er glade for at kunne offentliggøre, at de fra den 1. juli præsenterer det prisvindende talkshow Skavlan med den populære norske vært, Frederik Skavlan, i hovedrollen. Skavlan har siden premieren på NRK og SVT i 2009 været et af de mest populære tv-shows i Norge og Sverige.
BBC Entertainment vil fra denne sommer lægge sendeflade til Skavla og dermed give seerne en ekstra chance for at følge med i forårs-/vintersæsonen 2011, hvor gæster som Ingmar Stenmark, Eva Dahlgren, Dave Grohl, Petter Northug, Jens Stoltenberg, Natascha Kampbusch og Robbie Williams bliver interviewet. Showet vil blive vist som dobbeltepisoder på BBC Entertainment hver fredag fra 21.30.
Indkøbet af Skavlan er en del af BBC Worldwide’s løbende engagement i leveringen af kanaler, der er lokalt relevante, og som passer specifikt til det nordiske publikums behov, samtidig med at de også tilbyder det bedste indhold fra BBC og uafhængige engelske produktioner.
Om BBC Entertainment’s indkøb af talkshowet siger Jon Farrar, Vice President for EMEA programmer hos BBC Worldwide Channels: ”Jeg er virkelig begejstret for, at Frederik Skavlan vil optræde på BBC Entertainment i Norden. Hos BBC er vi enormt passionerede omkring kvaliteten af vores kanaler, og vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vi løbende opbygger vores omdømme som den mest interessante leverandør af underholdende programmer i verdensklasse. Når det kommer til talkshows, er Frederik simpelthen den bedste i den nordiske region, og han har et stort miks af internationale gæster – inklusiv nogle af de største navne i England – såsom Robbie Williams, Robert Plant, Bob Gelfof, Robin Gibb, Duffy og Take That. Han repræsenterer alt, hvad BBC Entertainment står for – informativt indhold af høj kvalitet og seriøs underholdning.”
Showets vært, Frederik Skavlan, tilføjer: ”Det er en stor ære at blive en del af BBC Entertainment’s sendeflade fredag aften i fem forskellige lande. Jeg har beundret BBC, siden jeg var et lille barn, og jeg blev i mine tidlige år inspireret af BBC talkshowværten Michael Parkinson, som var i stand til at kombinere underholdning med intelligent og dybdegående journalistik.”
”Skavlan, som bliver produceret for SVT og NRK, har fundet et nyt trygt hjem hos endnu en stor tv-udbyder. Vi har fået en del spørgsmål fra nordiske seere uden for Norge og Sverige, som undrede sig over, hvorfor showet ikke var tilgængeligt på deres fjernsyn. Det faktum at BBC nu vil transmittere Skavlan i alle fem nordiske lande, er en god nyhed for disse seere, ligesom det er en god nyhed for vores faste seere i Sverige og Norge, som ikke kommer til at savne deres fredagsunderholdning,” siger Frederik Skavlan.
Skavlan er det største talkshow på tv i hele den nordiske region og har været en solid favorit hos NRK og SVT’s seere siden debuten i 2009. Showet har vundet en række priser, inklusiv to Kristallen-priser i kategorien ’Bedste TV Vært’ og ’Bedste Underholdningsprogram’, samt Gullruten-prisen for ’Bedste Mandlige Norske TV Vært’. De nye afsnit af Skavlan vil blive vist på NRK og SVT til efteråret.
Kilde: BBC Wordwide presse
BBC Entertainment distribueres i Danmark af
Canal Digital Parabol og Canal Digital Kabel
YouSee
Stofa
FastTV