Det kombinerede salg af bredbånd og tv gør udbygning af fibernet lønsomt

Tv- og videooplevelser mere end noget andet er drivkraften i udviklingen af landets digitale infrastruktur. Ikke blot er de forventede indtægter fra salg og distribution af tv-produkter ofte afgørende for beslutningen om at investere i fiber- og kabelnet, det er også tv-distributørerne, der reelt står bag de senere års massive vækst i lynhurtige bredbåndsforbindelser.

Det sidste fremgår tydeligt af de seneste tal fra Energistyrelsen, som hvert halve år udsender en gennemgang af den digitale infrastruktur med den lidt bedagede titel ’Telestatistik’. Den seneste, for 2. halvår 2019, viser, at tv-distributørernes andel af det samlede bredbåndsmarked er næsten fordoblet i perioden fra 2009 pct. til nu ca. 60 pct. i 2019.

Energistyrelsens tal viser også, at der i årene fra 2015 til 2018 er investeret ikke mindre end knap 17 mia. kr. i udbygning af faste net, i alt overvejende grad fiber og kabel. Det er 4-5 gange mere, end der i samme periode er investeret i landets mobilnet. 75 pct. af investeringerne – ca. 12 mia. kr. – er gået til udbygning af access-nettet, dvs. den sidste strækning af fiber eller kabelnet fra centralerne til de enkelte husstande.

Tv-produkterne er afgørende
”I det store billede er der ikke tvivl om, at netudbygningen er meget afhængig af muligheden for at sælge tv-produkter til kunderne. Det kombinerede salg af bredbånd og tv er i mange tilfælde det, der gør det lønsomt at bygge nye net,” siger Sune Nabe Frederiksen, der er direktør Norlys Digital, selskabet bag tv-udbyderne Stofa og Boxer.

Kernen i Norlys er de omfattende fibernet, som bl.a. elselskaberne SydEnergi og Eniig har anlagt i de senere år, samt de store kabelnet, som Stofa ejer eller driver gennem samarbejde med en række antenneforeninger. Det er netop på fiber- og kabelnet, det er muligt at tilbyde bredbåndshastigheder til private på op til 1 Gbit/s.

”Hvis udbygningen af nettene alene skulle finansieres ved salg af bredbåndsforbindelser, vil business-casen se væsentlig anderledes ud. Særligt i områder med langt til kunderne,” siger Sune Nabe Frederiksen.

Den første fiber betalt af tv
At det er tv-markedet, der driver den digitale udvikling, er ikke så overraskende i historisk lys.

I 1984 besluttede Folketinget, at der skulle anlægges et landsdækkende hybridnet bestående af en kombination af fiber og kabelnet. Investeringen – fire mia. kr. i datidens penge var et af de beløb, der dengang blev nævnt – blev bl.a. begrundet i danskernes forventede lyst til at se tv. I realiteten handlede det lige så meget om at sikre finansiering af en digital infrastruktur til erhvervslivet.

Som daværende minister for offentlige arbejder, Arne Melchior (CD), skrev i et svar til Folketinget:

”Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 54, vil der i tilknytning til hybridnettet blive etableret transmissionskapacitet (optiske fibre) til andre teleformål end fordeling af radio- og TV-programmer. Disse fibre vil ligge i samme kabel som de fibre, der anvendes til TV-formål, og en række fælles omkostninger, eksempelvis nedgravning af kablet, vil således blive delt mellem de enkelte formål. Herved opnås en klar økonomisk og tidsmæssig fordel i forhold til en situation, hvor der til forskellige tidspunkter etableres forskellige kabler for henholdsvis TV-distribution og øvrige bredbåndsformål.”

Fra tv til bredbånd
Kabel-delen af hybridnettet – det vi også omtaler som antenne- eller koaxialkabler – blev altså født som et rent tv-distributionsnet, og det var først langt op i 90erne, at det blev teknisk muligt at anvende disse net til to-vejs-kommunikation, altså bredbånd. Teknikken er udviklet gennem årene, og de to store kabel-operatører, YouSee og Stofa, kan nu begge tilbyde bredbåndshastigheder på op til 1 Gbit/s via kabelnet.

Det er reelt denne opgradering af kabelnettene, der gjorde det realistisk at indfri den politiske målsætning fra 2010 om, at alle danske husstande i 2020 skulle have adgang til at købe bredbånd med en hastighed på mindst 100 Mbit/s.

Op mod 900.000 husstande abonnerer i dag på bredbånd via kabelnettet, og bredbåndsforretningen udgør i dag tæt ved halvdelen af omsætningen på kabelnettene.

Tale, internet og tv
Springer vi til begyndelsen af 00’erne, dukker tv-forbruget igen op som faktor i netudbygningen. Elselskaberne var på daværende tidspunkt ved at geare op til at anlægge nye fibernet, og i forretningsmodellerne indgik salg af såkaldt triple-løsninger som finansieringsgrundlag. ’Triple’ fordi der var tale om tre forskellige tjenester, taletelefoni, bredbånd og tv.

Man satsede på, at mange af de nye fiber-kunder ville købe telefoni som basisprodukt, men det i sig selv ville ikke kunne forsvare at investere i et fibernet i konkurrence med TDCs gamle kobbernet. Kunderne skulle også gerne købe bredbånd og allerhelst også tv.

Det fremgår af Konkurrencestyrelsens rapport fra 2005 (Elselskabernes udrulning af fibernet), at forbrugerpriserne på de tre tjenester, telefoni, internet og tv, på daværende tidpsunkt var stort set det samme, i omegnen af 2000 kr. om året, for kunderne.

I dag er taletelefoni forsvundet fra forretningsmodellerne. Det var salget af taletelefoni, der finansierede bygningen af det gamle telenet, kobbernettet – og til dels stadig udbygning af mobilnettet. Men det er i helt overvejende grad tv-oplevelser og bredbånd, der trækker udbygning af fibernet.

I alt knap 700.000 husstande har i 2020 bredbåndsforbindelse via fibernet, en vækst på over 400 pct. siden 2009.

Dansk tv er det vigtigste
Hvor tv-omsætningens forholdsmæssige andel er faldet på kabelnettet, er det gået den modsatte vej på fibernettet. Ifølge Sune Nabe Frederiksen er tv-forretningen på fibernettene vokset til ca. en tredjedel af omsætningen, mens to tredjedele stammer fra salget af bredbåndsforbindelser.

Spørger man tv-distributørerne, hvad der så driver salget af tv-produkter, er svaret entydigt ’dansk tv’. Selv om antallet af kunder med traditionelle tv-pakker har været vigende i de senere år, er det stadig ca. 78 pct. af landets husstande (ca. to millioner i alt), der har et abonnement på betalings-tv.

Forårets nedlukning under corona-krisen viste, at behovet for at følge de danske flow-kanaler fra public service broadcastere som DR og TV 2 i den grad er intakt. Da dronning Margrethe i en live-sending talte om corona-situationen fulgte ikke færre end 3,4 mio. med på DR1 og TV 2.

Samlet bruger danskerne i 2020 i gennemsnit to timer og 30 minutter på at se tv dagligt, og danske tv-kanaler står for over 90 pct. af seertiden. Dertil kommer forbruget af streaming via nettet.

”Der er ingen som helst tvivl om, at kernen i tv-produktet er dansk indhold. Det er det, der trækker interessen, og det, der får kunderne til at fastholde deres abonnement. Selvfølgelig fylder streamingtjenester fra både danske og især udenlandske udbydere mere i mange hjem – det er den væsentligste årsag til, at så mange vælge at skifte til højhastighedsbredbånd. Men for det store flertal er det vigtigt med et godt og attraktivt udbud af dansk tv,” siger Sune Nabe Frederiksen.

Mobilt bredbånd i voldsom vækst
På mobilområdet er der også klare tegn på, at det er det videobaserede indhold, herunder tv, der er med til at drive udvikling i infrastruktur. Datatrafikken på de danske mobilnet er steget med rekordfart i de senere år, ikke mindst med udbredelsen af 4G-teknologien og faldende datapriser.

Samlet datatrafik på danske mobilnet, Telestatistik 2h2019.

Den store svenske producent af netværksudstyr, Ericsson, forventer, at forbruget af mobildata vil vokse med omkring 30 pct. årligt frem mod 2025, og det vil især blive drevet af væksten i 5G-abonnenter.

Og som på de faste net er det videoindhold, der dominerer forbruget. Ifølge Ericsson stod video for 63 pct. af det samlede dataforbrug i 2019, og den andel ventes at vokse til omkring 76 pct. i 2025.