Streamingnyt

Den dansk svenske Viaplay original Advokaten vender tilbage med en sæson 2

Den dansk-svenske Viaplay Reklame-link Original Advokaten, med b.la. Thomas Bo Larsen og Nicolaj Kopernikus, vender tilbage i en ny sæson. Optagelserne er netop gået i gang, og den anden sæson af thrillerkrimien får premiere på Viaplay i løbet af næste år. Advokaten er produceret af SF Studios og består af otte afsnit.

Advokaten udspiller sig i både Danmark og Sverige og har et stærkt cast af både danske og svenske skuespillere. Hovedpersonen spilles fortsat af den svenske skuespiller Alexander Karim, og blandt de danske skuespillere er Thomas Bo Larsen og Nicolaj Kopernikus.

I sæson 2 følger vi de to hovedpersoner, Frank Nording, som den succesrige forsvarsadvokat, spillet af Alexander Karim og søsteren, politibetjenten Sara Kahlil, spillet af Malin Buska. De slår sig sammen med deres fjende nummer ét, Thomas Waldman, spillet af Thomas Bo Larsen, i et forsøg på at opklare mordet på Waldmans datter. Vi følger karaktererne dybt ned i det danske restsystem i en hæsblæsende efterforskning fyldt med spænding og overraskelser, hvor Frank konstant skal være på vagt over for Waldman, som forsøger at slå ham ihjel.

Thomas Bo Larsen fortæller om sin medvirken i den nye sæson:

“Jeg sagde med det samme ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i sæson 2 af Advokaten på Viaplay. Det er super spændende at få mulighed for at komme endnu mere i dybden med min karakter og vise nye facetter af Waldman. Som skuespiller er det interessant at få lov til at udforske de mørke sider af den menneskelige psykologi, og det er der i den grad mulighed for i næste sæson,” fortæller Thomas Bo Larsen

Viaplay satser på egne produktioner
Annoncering af Advokaten 2 er én blandt mange nye Viaplay Originals, som skal styrke porteføljen af originalproduktioner og sikre en stærk position på markedet.

Jeg er super stolt og glad over, at vi nu kan annoncere, at optagelserne af Advokaten sæson 2 er gået i gang. Advokaten er en højspændt thrillerserie, og jeg kan garantere, at de danskere seere ikke kommer til at kede sig, når den nye sæson får premiere på Viaplay næste år, siger Flemming Fjeldgaard, Head of Viaplay Danmark.

Kilde: Nent Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard