TV-Nyt

De skal kommentere på den nye TV 2 Sport X

Med omkring 20 ugentlige fodboldkampe på programmet, så er der brug for ekstra kræfter på kommentatorfronten på den nye TV 2 Sport X. TV 2 sætter nu navne på, hvem der blandt andet skal kommentere fodbolden på TV 2 Sport X.

Hos TV 2 fortsætter Kasper Lorentzen som ekspert og kommentator, og blandt de nye fodboldeksperter og -kommentatorer er Mads Junker, Henrik Fallesen og Morten Bisgaard samt kommentatorerne Morten Glinvad, Kenneth Hansen og John Bisgaard, der er kendt fra Strive, og som i foråret hjælper med kommenteringen af de mange kampe på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Mads Junker har hidtil været fast tilknyttet Discoverys fodbolddækning, ligesom han har haft en hovedrolle i studiet under DR’s fodboldslutrunder.

Mads Junker har tidligere spillet i dansk, hollandsk og belgisk fodbold og har syv A-landskampe på CV’et. Han får sin TV 2-debut allerede onsdag 18. december, når TV 2s hovedkanal ekstraordinært viser den spanske topkamp mellem FC Barcelona og Real Madrid – den såkaldte El Clásico.

Morten Bisgaard har selv været professionel fodboldspiller i den italienske klub Udinese og har stor indsigt i italiensk fodbold. Hans mangeårige fodboldkarriere er også foregået i blandt andet OB, FC København, Randers og engelske Derby. Morten Bisgaard har spillet otte A-landskampe for Danmark.

Henrik Fallesen kommer fra DR. Han er en af Danmarks meget erfarne sportskommentatorer  og hos TV 2 skal han i første omgang kommentere fodbold og badminton. Henrik Fallesen skyder 2020 i gang med den sidste opgave for DR – den klassiske skihopkonkurrence fra Garmisch-Partenkirchen nytårsdag. Derefter ”hopper” han direkte over til TV 2 SPORT, så han også bliver en del af åbningen af TV 2 SPORT X lørdag 4. januar.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard