TV-Nyt

De bortførte børn er tilbage på TV 2

Janus Bakrawi
Janus Bakrawi i den udgave af “De bortførte børn”, som sendes tirsdag 25. februar.
Foto: Martin Sønderby/TV2

Den nu syvårige Oliver er to gange blevet revet væk fra den ene af sine forældre. Første gang da han var fire år, tog moderen Marion ham med til Østrig. Halvandet år senere hentede Olivers far, Thomas, ham tilbage til Danmark med magt.

Oliver står nu midt i en voldsom konflikt mellem sine forældre, og han har stort set ingen kontakt til sin mor.

I næsten to år har TV 2s dokumentarserie ”De bortførte børn” fulgt den meget omtalte ”Oliver-sag”, og tirsdag 25. februar sender TV 2 nye afsnit af serien. Og det første afsnit handler netop om den såkaldte ’Oliver-sag’.

Sagen er kompliceret, fordi Danmark og Østrig ikke kan blive enige om, hvor Oliver hører til. I Danmark har Thomas Sørensen forældremyndigheden, men i Østrig har Marion Weilharter retten til Oliver.

Det betyder, at forældrene er i dyb konflikt med hinanden i endeløse retssager frem for at finde en mindelig løsning til gavn for Oliver.

Bortført til Kina
Ugen efter – tirsdag 4. marts – sender TV 2 endnu et nyt afsnit af ”De bortførte børn”, og her handler det om fireårige Mia, der er blevet bortført til Kina af sin mor.

Mias far, Thomas, har ikke hørt fra sin datter i over et halvt år. Hverken det danske politi eller Thomas aner, hvor i Kina Mia befinder sig.

Janus Bakrawi sætter sig for at finde hende og moren, og sammen med Thomas rejser han til Kina. I millionbyen Nanjing finde de en anden dansk mand. Han kender godt moren, og han ved, hvor Mia er.

– Det er helt vanvittigt. Vi bliver pludselig kontaktet af den her vildt fremmede mand – en dansk mand! Og han fortæller, at han ved mere om, hvor Mia befinder sig, og hvordan hun har det. Det er en helt uvirkelig situation. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, fortæller Janus Bakrawi.

Herefter starter kampen for at få Mia hjem til Danmark igen.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard