Danskerne web- og mobil-tv på ferien

| fredag 08. jul, 2011 14:49 | opdateret 17. dec, 2017 kl. 9:44 | 0 Kommentarer
Canal Digital

Danskerne er Nordens topscorere, når det gælder at se web-tv og mobil-tv i ferien. Og hver anden dansker har det som en prioritet at have tv-adgang i sin ferie. Det viser en nordisk undersøgelse om tv-vaner fra Canal Digital.

Kan du heller ikke se tv i sommerhuset, på ødegården eller i sejlbåden, så hører du måske til blandt den femtedel af danskerne, der til gengæld holde sig opdateret gennem web-tv og mobil-tv henover sommeren?

Hver femte dansker har nemlig tænkt sig at se web-tv og mobil-tv i sin ferie, og det er flere end i vores nabolande, hvor kun 13 pct. af svenskerne, 14 pct. af nordmændene og 9 pct. af finnerne har tænkt sig at bruge den bærbare eller mobilen til at følge med i yndlingsprogrammerne over sommeren. Det viser en nordisk undersøgelse, som TSN Gallup har foretaget for Canal Digital.

”Vi ser en tiltagende tendens herhjemme til at folk efterspørger godt indhold til web-tv og mobil-tv – og flere og flere anser det for et nødvendigt supplement, særligt hvis man under ferien ikke har adgang til et fjernsyn. I Asien er mobil-tv og web-tv langt mere udbredt, og jeg er sikker på, at vi om bare nogle få år vil se endnu flere, der benytter sig af de alternative tv-platforme,” siger Catja Middelboe Andersen, der er kommunikationsdirektør i Canal Digital.

Canal Digitals web-tv platform Canal Digital GO er tilgængelig for alle Canal Digitals satellit-tv kunder, der gratis og som en del af deres abonnement har adgang til et udvalg af film og forskelligt indhold fra en række forskellige tv-kanaler hver måned. Herudover kan kunderne leje de nyeste film fra Nordisk Film og SF Anytimes store filmkataloger.

Canal Digitals nordiske undersøgelse viser også, at vi danskere nødigt vil undvære tv’et i sommerferien. Knap halvdelen af danskerne (47 pct.) prioriterer at have tv-adgang i ferien, og det er kun toppet af finnerne, hvor 53 pct. har adgang til tv i ferien.

Kilde: Canal Digital presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Tags: , ,

Gemt under:: Branche-Nyt

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om