YouSee Nyt

Danskerne vil selv skræddersy tv- og streamingpakker

Tre ud af fire danskere vil have både tv og streaming i deres tv-pakke, og de vil samtidig kunne ændre kanal og tjeneste efter behov. Det viser en ny YouGov-analyse. Den generelle trend med individuelle løsninger indtager også mediemarkedet, forklarer medieekspert.

Rigtig mange danskere har prøvet at bestille skræddersyede varer som covers til mobiltelefonen eller sko med særlige farver og mønstre – og muligheden for at skræddersy vil danskerne også gerne have, når det handler om medier og underholdning.

”Vi ser en tydelig tendens til, at danskerne selv vil bestemme mere om, hvilke medie- og underholdningstilbud, der skal være til rådighed i deres hjem. Danskerne er meget bevidste om, hvad de kan mediemæssigt, samtidig med at udbuddet af tjenester og kanaler er blevet meget større de seneste år. Derfor er der opstået et øget behov for selv at vælge og sammenstykke sit underholdningsunivers, så det stemmer fuldstændig overens med de individuelle behov og ønsker til kvalitet,” fortæller Julie Nygaard, som er medieekspert i Wilke og oplægsholder ved dette års Copenhagen FutureTV Conference, der i et tiår har forudsagt mediebranchens udvikling.

En ny analyse fra analyseinstituttet YouGov understreger danskernes ønske om selv at sammensætte deres underholdningsudbud. Tre ud af fire ønsker nemlig at have en pakke med både tv- og streaming.

”En moderne tv-pakke skal selvfølgelig også indeholde streamingtjenester, og derfor gav vi i februar vores kunder mulighed for at sammensætte en tv-pakke med lige præcis de tv-kanaler og streamingtjenester, som de sætter mest pris på. Vi kan allerede nu se, at to ud af tre vælger en eller flere streamingtjenester, så der er bestemt et behov for selv at kunne skræddersy sit underholdningsunivers. Og det kan man med Bland Selv, som vores nye løsning hedder,” fortæller Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

Undersøgelsen, som YouGov har gennemført for YouSee, viser også, at hver anden dansker har været irriteret over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, når der var noget, de gerne vil se. Det er dog ikke altid den samme underholdning, der efterspørges. Når store sportsbegivenheder som OL, VM eller Champions League løber af stablen, bliver kanaler med dette indhold i høj grad efterspurgt, og når der er premiere på nogle af de populære serier på streamingtjenesterne, kan det være et incitament til at skifte.

”Vores ønsker og behov ændrer sig fra dag til dag, og de er ofte også forskellige fra familiemedlem til familiemedlem. Derfor kan vores tv-kunder skifte både tv-kanaler og streamingtjenester med et enkelt klik på fjernbetjeningen. Når en ny sæson af yndlingsserien starter på HBO Nordic, kan du vælge den til, og hvis dit favorithold spiller i aften på en kanal, du ikke har, vælger du den bare til, og så er du klar til at se kampen,” siger Jacob Mortensen.

Tv-kanaler stadig vigtige for danskerne
Kun en ud af ti danskere vil nøjes med at have streamingtjenester, viser undersøgelsen. Det undrer ikke medieeksperten:

”Selv om brugen af streamingtjenesterne vækster meget markant, så er det traditionelle flow-tv stadig vigtigt for danskerne. Vi ser en stigning i andelen af danskere, som kombinerer deres tv-pakke med streamingtjenesterne af den årsag, at behovet for især nyheder, generel samfundsorientering og sport kun kan tilfredsstilles gennem tv-pakken,” fortæller Julie Nygaard.

Den tendens genkender man også hos YouSee.

”I dag betaler hver anden dansker for en eller flere streamingtjenester ved siden af deres tv-abonnement, men langt de fleste danskere ønsker ikke enten tv eller streaming. De vil have det bedste fra begge verdener og mulighed for løbende at skifte tv-kanaler ud med streamingtjenester, uden at det koster ekstra,” fortæller Jacob Mortensen.

YouSees Bland Selv-løsning er en af verdens første af sin art, og der er stor international interesse for, hvordan forbrugerne tager imod mulighederne.

Bland Selv i hele landet
YouSee har haft den nye Bland Selv-mulighed tilgængelig fra februar, og netop nu er selskabet på vej rundt i Danmark med en oplysningskampagne, hvor danskerne kan prøve, hvor let det er at blande tv og streaming samt skifte det ud igen med et enkelt klik.

YouSee kører rundt til fem danske byer – København, Ringsted, Odense, Kolding og Aarhus. Hvis man ikke er i nærheden af de fem byer, er der hjælp og vejledning at hente i YouSees butikker rundt om i landet.

Se mere om truckens rute og indhold på www.yousee.dk/danmark

Læs mere om Bland Selv på www.yousee.dk/blandselv

Danskernes medievaner

– 77 pct. af danskerne vil have både tv- og streaming i deres abonnementsløsning.

– 70 pct. ville blive glade for en abonnementsløsning, hvor de løbende selv kan til- og fravælge tv- og streamingkanaler.

– Kun 5 pct. af danskerne over 55 år vil nøjes med streamingtjenester. For befolkningen som helhed er det 13 pct..

– 55 pct. har været irriteret over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, når der var noget, de ville se.

– 51 pct. betaler for én eller flere streamingtjenester (fx Netflix, HBO eller TV2 Play) udover de(n)
streamingtjeneste(r), der allerede er med i deres tv-abonnement.

– 67 pct. af kvinderne vil gerne kunne skifte kanal eller tjeneste, når der kommer en særlig serie eller film.

– 62 pct. af mændene vil gerne kunne skifte, når der kommer VM, OL og fodbold.

– Næsten lige mange mænd og kvinder oplever, at det er dem, som giver sig oftest, når der skal hygges, og der er uenighed om, hvad der skal ses. Hele 43 pct. siger dog, at de aldrig er uenige om, hvad der skal ses.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen af danskernes medievaner er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.622 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 16.-22. april 2018.

YouSee er Danmarks største underholdningsunivers med masser af tv-kanaler, film, serier og musik. Underholdning som du kan se og høre overalt i Danmark på dit tv, din mobil, tablet og pc. YouSee leverer underholdning til næsten halvdelen af alle danske husstande og er landets største udbyder af højhastighedsbredbånd. Alle som bor i YouSees dækningsområde kan få tv og bredbånd, mens kunder i hele landet kan få mobiltelefoni og mobilt bredbånd via Danmarks bedste mobilnetværk. YouSee er en del af TDC-koncernen.

Kilde: YouSee presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard