Branche-Nyt

Danske Xee serier solgt til Norge

YouSee har de seneste år produceret en række tv-serier til tv- og streamingkanalen Xee. Nu har TV 2 Norge, der er Norges største kommercielle kanal, købt de to første sæsoner af 29 og første sæson af Limboland. De to danske serier vil blive vist på den digitale tv-kanal, TV 2 Sumo, fra slutningen af juni.

”Vi synes, det er vigtigt at investere i kvalitetsindhold med en stærk dansk identitet til unge og er glade for, at vi nu også kan være med til at eksportere dansk kultur til udlandet. Både 29 og Limboland har været enormt populære serier, ikke mindst som streaming, og rammer virkelig de unge seere, som også Xee i høj grad henvender sig til,” siger Linda Etgar, chef for lokale produktioner hos Xee.

Hos TV 2 Sumo glæder man sig til at vise de danske serier, som man forventer vil blive godt modtaget af de norske seere.

”29 og Limboland passer perfekt ind i den nye bølge af ungt skandinavisk drama, som vi er overbeviste om, at et yngre norsk publikum vil finde både relevant og spændende. Serierne er lavet af unge talenter, der repræsenterer en ny lovende generation af historiefortællere,” siger Kathrine Haldorsen, programredaktør i TV 2 Norge.

Sjov og skarp generationskritik
29 er en dansk dramady skabt, skrevet, udført og instrueret af Julie Rudbæk (32) og Jesper Zuschlag (32) med stærk inspiration i deres egen historier. De første fire sæsoner er vist – og ligger fortsat – på tv- og streamingkanalen Xee, mens produktionen af femte sæson er i gang.

I serien står de to venner og hovedpersoner, Julie og Jesper, i slutningen af ??20’erne og stirrer ind i 30’erne og alle de spørgsmål om liv, kærlighed og arbejde, der følger med det.

Showet har modtaget ros og priser på den danske TV-festival, hvor den er kåret som bedste satire/comedy’ og ’bedste short form scripted ’ samt fået en Robert for bedste korte tv-serie.

Limboland, som både har upcoming talenter foran og bag kameraet, er skrevet og instrueret af den debuterende serieskaber Rikke Louise Schjødt, som fik ideen til serien, da hun vendte hjem til Danmark efter at have studeret fire år i New York.

Limboland er historien om tre veninder, Freja (Frederikke Dahl Hansen), Katrine (Emma Sehested Høeg) og Nadja (Angela Bundalovic), hvis liv bliver bundet sammen af løgne og intriger, fra det øjeblik de genforenes til en gymnasiereunion. De befinder sig alle i midt 20’ernes limboland, og kæmper hver især med at definere sig selv og skabe en identitet.

Limboland fik gode anmeldelser i den danske presse, og blev af Politiken kaldt ’… tidens sjoveste og skarpeste generationskritik’.

Serier med noget på hjertet
Begge serier er produceret af Drive Studios og solgt til TV2 Norge via Nordisk Film Distribution, der glæder sig til at få endnu flere danske produktioner fra Xee ud til samarbejdspartnere i Skandinavien og internationalt.

“Der sker så mange spændende ting i seriemarkedet for tiden, og vi kan tydeligt mærke, at der i udlandet er en særlig stor efterspørgsel efter serier med noget på hjertet, der rammer en nerve i tiden. Både Limboland og 29 er fortalt af nye inspirerende stemmer, der har et attraktivt dansk og skandinavisk fingeraftryk,” udtaler Kenneth Wiberg fra Nordisk Film Distribution.

Kilde: YouSee presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard